Annonce
Haderslev

Vis mod og mandshjerte og drop havneplan

Annonce

Debat: Kære byråd i Haderslev

Så er det sidste udkald for at vise mod og ”mandshjerte”!

Tirsdag skal højhuset på havnen i Haderslev til afstemning i byrådet, og det skal vise sig om byrådet har mod til at gå mod tidligere vedtagelser og derved skabe præcedens for at underminere byrådets eget plangrundlag. Det vil helt givet ikke være sidste gang, kapitalen styrer byrådets afgørelser.

Reelt drejer det sig jo om at lade tidligere vedtagne lovgrundlag være fortsat gældende. Der er ingen, der kan skose jer for at overholde byrådets egne vedtagne planer - der er netop lige nu grundlag for at erkende en fejltagelse – Der har været massiv modstand mod dette projekt i byen – det vil ”vælte” middelalderbyen og kan, set med fortidens briller, sammenlignes med ”teaterstigennembruddet” i 1960-erne – et projekt, hvor byrådet også i sidste øjeblik erkendte, at man havde været på vej ud af en forkert vej.

Der er ikke noget godt at sige om projektet, der vil være en fremmed fugl i området/byen, og mange har understreget dette i ord og billeder.

Vis jer nu som de kloge i byen, sæt dette projekt på ventepenge, og lad havn og omgivelser beholde den nuværende identitet og kvalitet, den identitet, som netop er områdets kvalitet. De nuværende bygningshøjder på 4-5 etager er mere end nok, og spiller udmærket sammen med middelalderbyens profil – der er ingen forøget bykvalitet ved de 11 etager i en gammel by med beskedne 22.000 indbyggere.

Dette er hverken Islands Brygge, Københavns Nordhavn eller - hvad man ellers kan nævne af fejlagtige byggerier.

Brug ambitionerne på områder, hvor Haderslev by allerede har fortrin og forudsætninger – det ville Klæ’ byen – at man netop erkendte en fejltagelse og i stedet fortsatte ud af den vej som masterplanen for området anviser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce