Annonce
Kolding

Visionær ombygning af Vonsild Skole skaber nyt specialcenter

Vonsild Skole skal med et stort og omfattende byggeprojekt forvandles til at rumme kreative miljøer, specialcenter og bedre plads til eleverne. Sådan ser vinderforslaget ud fra totalentreprenør Anton Knudsen Egtved A/S, RUBOW arkitekter A/S og OBH Rådgivende Ingeniører A/S.

I det nye byggeri på Vonsild Skole er indtænkt nye kreative miljøer som et makerspace til it-udvikling, et innovationsværksted og et nyt pædagogisk læringscenter.

Kolding: En totalentreprisekonkurrence udskrevet af Kolding Kommune i februar blandt fem udvalgte entreprenører blev vundet af Anton Knudsen Egtved A/S som totalentreprenør, sammen med Rubow arkitekter A/S og OBH Rådgivende Ingeniører A/S. I det nye byggeri er indtænkt nye kreative miljøer som et makerspace til it-udvikling, et innovationsværksted og et nyt pædagogisk læringscenter. Dermed ligger ud- og ombygningen af Vonsild Skole og Specialcenter op til en anderledes måde at tænke skole på, der i den grad peger fremad, fastslår formand for børne- og uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen på kommunens hjemmeside.

Vonsild Skole skal udvides og ombygges, så det kan rumme tre spor fra 0. - 9.-klasse mod to spor i dag. Samtidig skal Specialcenter Vonsild udvides, så det kan rumme klasserne fra Specialcenter Brændkjær, som i dag holder til i en utidssvarende bygning på Brændkjærskolen.

Annonce

Det markant bedste

- Vi har fået en række gode og kompetente forslag at vælge imellem, men det er ingen hemmelighed, at vinderteamets forslag har været markant det bedste på alle parametre. Jeg er ikke i tvivl om, at vi får en rigtig god løsning, hvor vi får etableret en ny hovedbygning som et samlende hjerte med fællesfaciliteter, hovedindgang og faglokaler for både skolen og specialcenteret og som ikke mindst tager hånd om de særlige behov som specialcenterets elever har, siger Kristina Jørgensen om vinderforslaget.

Når kontrakten med totalentreprenøren er underskrevet begynder projekteringen, som fortsætter til foråret 2019. I den periode vil projektet blive tilpasset og detaljeret i et samarbejde mellem totalentrepriseteamet, skolen og Kolding Kommune. Herefter starter selve byggeriet og forventningen er, at skolen står klar til brug i sommeren 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ko-broen i Gesten er privat ejendom

Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce