Annonce
Aabenraa

Visionært par får initiativpris

Susanna og Morten Skakke vil gerne sende en tak til Jens Jensen, som de købte bygningen af. For havde han ikke valgt at sælge til dem, havde ægteparret ikke kunnet få opfyldt deres drøm, og de havde ikke det vidunderlige hjem, de har nu

VARNÆS: Susanna og Morten Skakkes arbejde med den gamle skole i Varnæs får i dag en pris.

Det er Varnæs Birk Borgerforening, der giver deres initiativpris til ægteparret, fordi de har reddet den kulturhistoriske bygning fra forfald og gjort en indsats for at bevare den originale arkitektur.

Prisen er Susanna og Morten Skakke meget stolte over, for nu kan alle andre også se det, som ægteparret så, da de for tre år siden købte skolen.

– Det er en kæmpe sejr, når andre også kan se det. Vi troede på det fra starten af og har aldrig selv tvivlet på, at det kunne lade sig gøre. Det var der ikke mange andre, der gjorde. Derfor er vi meget glade for den anerkendelse, fortæller Morten Skakke.

Han mener også, at prisen er en unik ting, for han tror ikke, at der er særlig mange steder i landet, at man ser, at lokalsamfundet viser deres opbakning.

– Det er jo de mennesker, der har gået og været kede af, at skolen forfaldt. De viser, at de sætter pris på resultater. Det ser man ikke mange steder, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Annonce