Annonce
forside

Visioner for Kolding Havn

Læserbrev: Der er mange meninger om en fremtid uden erhvervshavn i Kolding.

Det er helt forståeligt, at berørte medarbejdere og virksomheder er frustrerede og at andre borgere undres, når en politisk plan kan virke som en pludselig indskydelse, uden tanke på andres levebrød og investering.

Når jeg som byrådsmedlem bakker op om beslutningen, uden selv at have været inddraget i processen, så skyldes det visionerne.

Der har været drøftelser i rigtig mange år om at få havneområdet integreret som en del af det centrale Kolding. Nu er der politisk enighed om at få skabt den udvikling, som på sigt bliver nødvendig, hvis vi vil have en levende bymidte og en attraktiv Marina City i forlængelse af.

Jeg tror på visionerne om by, boliger, vand og aktiviteter til glæde for Koldings borgere, besøgende og erhvervsliv.

Jeg håber, at vi - borgere, (havnerelaterede) virksomheder og kommune - kan finde fælles fodslag og i fællesskab lykkes med at sikre de nuværende og kommende arbejdspladser i og omkring kommunen, så vi hverken gambler med folks levebrød eller Koldings udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce