Annonce
forside

Visioner og skoler.

Læserbrev: Lokalredaktør Anne Kleemeyer Kiil har en meget vigtig pointe i sin kommentar til den dramatiske budgetoverskridelse for den ny skole i Skærbæk. At vi skal fastholde visionerne, også når det gør ondt.

Pointen bør dog være, at visionen ikke begrænses til en enkelt skole, men til hele skoleområdet, og at den ikke kun har fokus på "mursten" men i lige så høj grad, kvaliteten i undervisning, trivsel og faglighed.

Borgerlisten har foreslået at kommunens vision skal indeholde en målsætning om at løfte og fastholde vore børns læring så de ved afgangsprøverne i niende klasse opnår karakterer der ligger 0.3 procent over det socioøkonomiske udgangspunkt, og samtidig bliver Danmarks bedste til tysk. Lykkes det, vil vore skoler være blandt landets bedste og vi vil have et af de stærkeste argumenter for at fastholde og tiltrække børnefamilier.

Det er derfor mit håb, at den opståede situation med fordyrelsen af Skærbæk Skole, vil give anledning til at kommunalbestyrelsen mødes ekstraordinært for at finde en løsning ikke blot for Skærbæk skole, men også for de øvrige tre distrikter der er tildelt en pulje på 40 millioner kroner der også er blevet mindre værd. Og at kommunalbestyrelsen samtidig finder yderligere midler - eventuelt fra den endnu ikke udmøntede visionspulje - til at annullere de ensidige besparelser på undervisningen der er indeholdt i 2019 budget.

Borgerlisten stiller sig til rådighed med forslag til finansiering af denne omfordeling, og vil se det som et vigtigt skridt på rejsen mod øget bosætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce