Annonce
Danmark

Vismænd advarer mod øget olieproduktion i Nordsøen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen bør udskyde hidtidige planer om at give grønt lys til ny olieudvinding i Nordsøen, siger vismænd.

En øget olieproduktionen i Nordsøen er ikke vejen frem. Det mener de økonomiske vismænd, skriver Information.

Nye olieboringer vil stride mod forskerbudskab om, at 80 procent af de fossile energireserver bør blive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Derfor bør regeringen vente med at give grønt lys til ny olieefterforskning og -udvinding i den danske del af Nordsøen, indtil en klimaplan ligger klar.

- Hvis man politisk ønsker at reducere klimagennemslaget af dansk aktivitet ud over det i forvejen ambitiøse mål om, at Danmark bliver klimaneutral, er reduceret olieudvinding et oplagt instrument at tage i anvendelse.

- Vores råd er derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan, siger Lars Gårn Hansen, som er miljøvismand og professor ved Københavns Universitet, til Information.

Udmeldingen kommer umiddelbart før regeringens forventede stillingtagen til den såkaldt ottende udbudsrunde.

Her har fire olieselskaber søgt licens til nye olie- og gasprojekter med en tidshorisont helt frem til 2055.

Danmark skal ifølge regeringen og dens støttepartier være klimaneutral i 2050.

Også professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som er tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet, finder det relevant at sænke den danske Nordsø-produktion, hvis den politiske ambition er at bidrage mest muligt til reduktion af de globale udledninger.

En opbremsning i den danske Nordsø-produktion vil globalt set sende mindre olie og gas på verdensmarkedet, skriver dagbladet.

Det kan øge presset på den globale produktion en anelse, få priserne til at stige marginalt og dermed i princippet tilskynde selskaber i andre områder til at producere mere olie.

Hvor stor denne såkaldte "lækage-effekt" er, regner de økonomiske vismænd på i øjeblikket.

Lars Gårn Hansen afviser overfor Information, at et reduceret udbud i Danmark vil modsvares af lige så stor stigning andre steder i verden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce