Annonce
Erhverv

Vismænd: Dansk økonomi har udsigt til flere år i topform

Overvismand Michael Svarer vurderer, at der kan blive behov for en strammere finanspolitik, såfremt der kommer mangel på arbejdskraft. (Arkivfoto)

Dansk økonomi har det godt, vurderer vismænd, der dog advarer om risiko for mangel på arbejdskraft.

Der er lagt op til flere år med stigende beskæftigelse og fremgang i dansk økonomi.

Det vurderer Det Økonomiske Råd - også kendt som vismændene - der tirsdag har fremlagt sin halvårlige prognose for dansk økonomi.

- Der er tale om et bredt funderet opsving i dansk økonomi. Eksporten var den primære drivkraft i starten af opsvinget, og nu er den indenlandske, private efterspørgsel også kommet med, skriver vismændene.

For de kommende år ventes en vækst i økonomien på omkring to procent årligt.

Siden 2013 er beskæftigelsen steget med 200.000 personer. Vismændene venter en yderligere fremgang på 45.000 personer de næste to år.

En senere pensionsalder er en del af forklaringen ud over det økonomiske opsving.

Der er dog risiko for en begyndende mangel på arbejdskraft. Det kan derfor på sigt blive nødvendigt for regeringen at stramme finanspolitikken, så økonomien ikke bliver overophedet.

Det kan være ved at skære ned i det offentlige forbrug - for eksempel ved at udskyde store byggerier.

Andre muligheder er at udskyde planlagte skattelettelser eller øge CO2-afgifterne.

Risikoen for en overophedning kan blive afbødet af, at der er usikkerhed om verdensøkonomien på flere fronter.

Det gælder blandt andet Storbritanniens udtræden af EU og risikoen for en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina.

Vismændene ser det som mest sandsynligt, at der efter en årrække med fremgang i dansk økonomi vil komme en krise.

Men det mest sandsynlige er en "blød landing" modsat finanskrisen i årene efter 2008.

Vismændene venter en vækst på 1,3 procent i dansk økonomi 2018. Det er lavere end de seneste år, men det skyldes enkelte forhold.

Dels var sommeren meget tør, hvilket ramte landbrugets produktion. Dels var væksten i 2017 trukket op af et salg af én patentrettighed på ni milliarder kroner. Det har omvendt trukket væksten ned i år.

Prognosen fra vismændene skulle egentlig allerede have været offentliggjort 9. oktober.

Men Det Økonomiske Råd har haft mange opsigelser som følge af regeringens udflytningsplan for statslige arbejdspladser, der rykker rådet til Horsens fra København. Det har forsinket arbejdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce