Annonce
Erhverv

Vismænd dropper analyse af dansk økonomi efter udflytning

Opsigelser og "rekrutteringsmæssige udfordringer" i Horsens gør, at Det Økonomiske Råd må droppe forårsrapport.

For første gang, siden vismændene blev etableret af Folketinget i 1962, vil der næste år kun komme én analyse af dansk økonomi fra vismændene i stedet for de sædvanlige to.

Som en direkte konsekvens af udflytningen til Horsens har vismændene nemlig opgivet at lave den forårsrapport om dansk økonomi, der ellers skulle være kommet i maj 2020.

Det skriver Børsen.

- Som formentlig bekendt har beslutningen om at udflytte De Økonomiske Råds sekretariat fra København til Horsens haft store personalemæssige konsekvenser.

Det skriver De Økonomiske Råds direktør, John Smith, i et brev til medlemmerne af rådet. Børsen er i besiddelse af brevet.

- Det store antal opsigelser kombineret med rekrutteringsmæssige udfordringer i Horsens har naturligt påvirket sekretariatets mulighed for at løfte de opgaver, som er nødvendige for formandskabets virke, hedder det videre i brevet.

Hidtil har vismændene leveret rapporter i samme omfang som tidligere trods udflytningen.

Det er dog sket på bekostning af øvrige opgaver, fremgår det af brevet.

I stedet for den traditionelle rapport vil vismændene til maj offentliggøre en kort status for dansk økonomi og de offentlige finanser.

Næste egentlige vismandsrapport bliver offentliggjort 20. oktober 2020.

Det var VLAK-regeringen, som i 2018 besluttede at udflytte vismændene til Horsens.

Det skete som led i en større udflytning af statslige arbejdspladser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce