Annonce
Erhverv

Vismænd: Politiske tiltag afbøder den økonomiske nedtur

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En bedre end ventet aktivitet er med til, at vismændene spår et mindre fald i økonomien i år end tidligere.

Coronakrisen har allerede givet en stor mavepuster til den danske økonomi.

Men den økonomiske nedtur ser ud til at blive mindre i år end tidligere antaget.

Det fremgår af en ny rapport fra formandskabet for Det Økonomiske Råd, der også kaldes de økonomiske vismænd.

Vismændene er politisk uafhængige og kommer løbende med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

Nu bliver der spået et samlet fald i den danske økonomi på 3,6 procent i år. Det er mere optimistisk end i juni, hvor vismændene spåede et fald på 4,4 procent.

- Det afspejler primært, at aktivitetsfaldet i første halvår har vist sig at være mindre end lagt til grund i juni.

- Hertil kommer effekten af de finanspolitiske tiltag, der er vedtaget siden juni, skriver vismændene i rapporten.

Af finanspolitiske tiltag siden juni kan nævnes den trepartsaftale, som i slutningen af august afløste lønkompensationsordningen.

Med trepartsaftalen blev der landet en midlertidig arbejdsfordelingsordning, som året ud skal være med til at forebygge fyringer efter udfasningen af ordningen om lønkompensation.

Derudover er det vedtaget at give lønmodtagere mulighed for at få udbetalt tre uger af deres indefrosne feriepenge.

Vismændene bemærker dog, at der siden juni også er forhold, som trækker ned i vurderingen af økonomien.

Et af forholdene har især at gøre med smittebilledet.

- I Danmark og flere andre europæiske lande er smittetallene på det seneste steget i større omfang end forudsat i juni.

- Det skaber usikkerhed om udviklingen på vores eksportmarkeder og kan dæmpe forbrugs- og investeringslysten.

- Det betyder, at genopretningshastigheden fra fjerde kvartal og frem forudsættes at være lidt langsommere end vurderet i juni, skriver vismændene.

Selv om der fortsat er forventning om en vækst i økonomien næste år, er der skruet ned for optimismen i den nye prognose.

Nu venter vismændene, at den danske økonomi vokser med 3,8 procent i 2021. I juni lød prognosen på 5,5 procent.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Flere hjemmekontorer gav omsætning på 1,3 mia. kroner hos  it-grossist i Kolding

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Sønderjyske Fodbold

Live: Spillet flyder! SønderjyskE i front mod FCK

Billund

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv

Hvad er værst - laks eller ost? Vi behøver hjælp til at handle klimavenligt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Annonce