Annonce
Vejen

#ViSpillerForBørnMedGigt: Spillopperne stillede op for Luna

Luna fra Vejen er ramt af børneleddegigt - bamsen er fast følgesvend, når hun skal have medicin - den har et varmeelement med beroligende lavendelduft i maven. Foto: André Thorup
Lørdag den 12. oktober er der international gigtdag. For 8-årige Luna fra Vejen bliver dagen noget helt særligt. Lørdag aften tager hun en landsholdspiller i hånden og følger ham ind på grønsværen i Parken til EM-kvalifikationskampen Danmark-Schweiz. Landsholdet støtter op om projektet Vi spiller for børn med gigt - det samme gør Lunas gymnastikkammerater på springholdet Spillopperne i Askov.

Lørdag den 12. oktober er det international gigtdag. Forældreforeningen Børn Med Gigt ønsker at skabe synlighed omkring sygdommen, der for mange børnefamilier indebærer en kamp for at familien kan opretholde en almindelig hverdag.

Derfor er der lavet projektet ”Vi spiller for børn med gigt”.

- Vi vil gerne markere dagen ved at børn og unge i hele landet i denne weekend i deres idrætsforeninger og lignende i ens trøjer spiller for børn med gigt. Selvom gigten er hård ved børn, er der heldigvis masser af vores børn med gigt, som er i gode fællesskaber i idrætsforeninger, lyder opfordringen fra Gigtforeningen.

Den opfordring tog Mette Lund Christensen fra Vejen imod. Hendes datter, Luna på otte, er ramt af børneleddegigt, og fredag eftermiddag bakkede alle Lunas venner op om projektet. Springholdet Spillopperne i Askov trak i ens trøjer og markerede dagen - og ikke mindst sprang for Luna.

Læs Lunas historie på side 2-3

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce