Annonce
Sport

VM-dansker er klar til at bide maveproblemer i sig

I Mikkel Hansens fravær mod Japan var der uvant meget spilletid i angrebet til Lasse Andersson, der trods sine maveproblemer blev noteret for næsten 53 minutter på banen. Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix
Lasse Andersson er en af mange danske spillere, der er plaget af maveproblemer. Men han er klar mod Kroatien.
Annonce

Med næsten 53 minutter på banen var Lasse Andersson en af de spillere, der fik mest spilletid, da håndboldlandsholdet besejrede Japan ved VM lørdag aften.

Og det endda på trods af, at han ligesom så mange andre i den danske lejr i Egypten har været plaget af uro i maven i de seneste dage.

Men Andersson er ikke så hårdt ramt som eksempelvis Mikkel Hansen, og han er klar til at gå på banen igen mod Kroatien mandag.

- Det er noget, man bider i sig. Det er ikke første gang, jeg har spillet med det ene eller det andet problem, og det kommer jeg nok til igen. Det går okay, så for mig er der ikke det store at frygte, siger Lasse Andersson.

Han beskriver situationen som den, mange turister oplever, når de er på ferie i lande, hvor maden ikke ligner den danske.

- De fleste, der har været i Mellemøsten eller andre steder, har oplevet, at det ikke er helt de samme råvarer, som vi får derhjemme. Det skal maven lige vænne sig til, men det er ikke altid lige rart, siger han.

En lang række spillere og ledere er eller har været plaget af problemer med maven i større eller mindre grad.

Det er det seneste forstyrrende element i en turnering, hvor der i forvejen er rigeligt at forholde sig til med coronatruslen og indespærringen i en hotelboble det meste af døgnet.

- Vi prøver at holde den gode stemning, selv om der er nogle udsving. Det er sløjt nok i forvejen med den samme brune mad hver dag. Der er op- og nedture, og det tror jeg også, de andre hold har.

- Man må gøre, hvad man kan, og prøve at holde humøret oppe, uanset hvilken situation man står i. Ellers kan det blive en meget, meget lang måned, siger Lasse Andersson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce