Annonce
Sport

VM-spillere må selv skabe stemningen i fredelig kulisse

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kampene ved VM er langtfra noget støjinferno, så spillerne skal gejle hinanden ekstra op under opvarmningen.

Ingen tunge technorytmer under kampen. Ingen musik under opvarmningen. Ingen overgearede stadionspeakere eller aggressive tilråb fra tribunerne.

Det vil være synd at sige, at kampene ved håndbold-VM i Japan er et støjinferno. Stemningen i hallen er langt fra det, spillerne på godt og ondt er vant til i Danmark.

Japanerne klapper en rytme, der bliver angivet i højttalerne. De jubler afmålt ved scoringerne og forsøger ikke at forfordele nogen af holdene.

- Det er noget andet, end vi er vant til. Men der er da noget klappehalløj, og der er mennesker i hallen. Så snart, der er folk på tilskuerpladserne, giver det en form for lyd og atmosfære.

- Og de er søde til at heppe lidt på begge hold, siger den danske stregspiller Kathrine Heindahl.

Danmarks to første VM-kampe i Kumamoto har begge samlet omkring 1400 tilskuere. De fylder pænt i den beskedne hal.

En heksekedel, som man indimellem oplever det i europæiske håndboldarenaer, er der dog slet ikke tale om.

- Der kommer ikke meget svinsk derudefra. Det er meget pænt, så vores fokus har i år også været på, at vi skal skabe en stemning selv.

- Det bliver vi virkelig tvunget til her. Der er ikke rigtig musik til opvarmningen, og vi er vant til, at den får fuld hammer på musikanlægget. Det stiller lidt større krav til, hvad vi selv bringer ind, siger Heindahl.

Også Line Haugsted har bemærket, at der er mere ro før og under kampene.

- Generelt er de meget høflige hernede. Der var nogle af de andre, der undrede sig over, at der ikke var musik, da vi varmede op, men jeg tænker faktisk ikke så meget over det.

- På holdet er vi gode til at gejle hinanden op hele tiden, siger Line Haugsted.

Danmark spiller for tredje gang i Kumamoto Prefectural Gymnasium tirsdag klokken 12.30, hvor modstanderen er Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce