Annonce
forside

VM-status: Fire tabt og to vundet

Sportsefterskolen Sines håndbolddrenge har i den forgangne uge spillet kampe i samme kulisse som herrelandsholdet gjorde ved VM i 2015 i Qatar. Privatfoto: Mark Bendixen

På trods af flere nederlag end sejre, har Sportsefterskolen Sines håndbolddrenge haft et udmærket VM i Qatar.

Løgumkloster/Qatar: Sines håndbolddrenge fik kun to sejre med hjem fra skole-VM i Qatar, men træner Mark Bendixen gør i sin status alligevel op, at det har været en fantastisk oplevelse, der har gjort drengene væsentligt bedre rustet til fremtidens håndboldkampe.

- Det har været en fantastisk oplevelse i Doha. Skal man kigge tilbage på vores kampe, må vi også bare anerkende, at holdene i vores pulje var rigtig gode. Det ses bedst ved, at Østrig slår Tyskerne i finalen, og Polen vinder bronzen, fortæller Mark Bendixen i en pressemeddelelse om skolens VM-deltagelse.

Annonce

Resultater fra Sines kampe i Qatar:

Første kamp blev spillet mod Polen, torsdag den 22. februar, hvor drengene tabte 24-26. (Polen endte med at tage bronze med hjem)

Fredag den 23. februar tabte drengene kampen mod Østrig med 23-30. (Østrig vandt VM)

Lørdag var Sine oppe mod en ørkennation uden håndboldtradition og vandt mod Marokko med 33-12.

Søndag var drengene i kamp mod værtsnationen Qatar og måtte tage til takke med et tæt nederlag på 18-19.

Tirsdag var drengene igen i aktion. Denne gang mod Bulgarien og Sines vandt kampen 32-20.

Onsdag den 28. februar var det Sines sidste kamp, hvor drengene tabte til Belgien med cifrene 28-14.

To kampe blev vundet, mens fire kampe blev tabt, da Sines håndbolddrenge deltog i skole-VM i Qatar. Privatfoto: Mark Bendixen

Meget med hjem

- Drengene har prøvet at snuse til 7-6 reglen og løst det rigtig flot. De har prøvet at møde andre håndboldnationer, og de har mødt en interessant arabisk kultur og fundet ud af, hvilke ting vi herhjemme kan være godt tilfredse med, lyder det fra Mark Bendixen i sin status over ni dage i Qatar, hvor der blev spillet skole-VM i netop den gigantiske arena, hvor der i 2015 blev spillet VM for herrerne.

For sportsefterskolens elever var det en stor oplevelse at se f.eks. spabad i omklædningsrummet, noget de ikke er vant til fra skolen i Løgumkloster, fortæller træneren.

Hjem til flere oplevelser

Efter ni dage i Doha i Qatar er det ikke slut med store rejseoplevelser. Alle skolernes linjer drager i næste uge på kulturrejser, og håndboldlinjen drager i den forbindelse mod Thailand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce