Annonce
Sport

VM-vært forbereder sig på sin største rugbykamp i historien

William West/Ritzau Scanpix
Det japanske rugbylandshold møder søndag Sydafrika i kvartfinalen ved VM, der afholdes i Japan.

VM i rugby lakker mod enden, og de japanske værter er stadig en del af det sjove selskab. Det er kulminationen på en femårig rejse mod verdenstoppen.

Søndag spiller Japan sin største kamp i historien, når holdet hjemme på Tokyo Stadium møder Sydafrika, verdensmestrene fra 1995 og 2007.

Engang var Japan prygelknabe ved de store turneringer og kendt for et knusende nederlag på 17-145 til New Zealand i 1995.

Og før 2015 havde japanerne blot prøvet at vinde en enkelt kamp, selv om de havde stillet op ved alle verdensmesterskaber siden det første i 1987.

Men i 2015 skete der noget.

Under træneren Eddie Jones, der i dag er træner for Englands rugbylandshold, overraskede Japan stort ved at slå Sydafrika i åbningskampen.

Det lykkedes dog ikke at gå videre til knockoutkampene, men oplevelsen for fire år siden lagde fundamentet for den nuværende succes.

Det mener landsholdsspilleren Kenki Fukuoka.

- Vores evner blev anerkendt for fire år siden, og det førte til vores selvsikre indsats denne gang, siger Fukuoka.

For at få succes ved den store turnering på hjemmebane valgte holdene fra Japans bedste rugbyliga at forkorte sæsonen, så spillerne denne har været i træningslejr siden januar.

Her har de været under kyndig ledelse af cheftræner Jamie Joseph, der selv var med for Japan ved VM i 1999.

Japan var suveræn i gruppespillet ved at vinde fire af fire kampe over Rusland, Irland, Samoa og Skotland.

- Den primære årsag er vores tro på tingene, siger kaptajnen Michael Leitch.

De øvrige kvartfinaler i weekenden står mellem England og Australien, New Zealand og Irland samt Wales og Frankrig.

Rugby-VM slutter 2. november, hvor finalen spilles i Yokohama.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce