Annonce
Kolding

Vognmænd afviser anklager om ulovlige hvilesteder

Lidl har ikke svaret på kommunens forespørgsel om, hvorvidt koncernen har lastbilchauffører til at hvile ved det danske hovedsæde på Profilvej. Så nu tager kommunen ud og kigger efter selv. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kun Lidl har ikke svaret på kommunens spørgsmål om, hvorvidt der sover chauffører på virksomhedens adresse på Profilvej. Nu får Lidl kommunalt besøg.

Kolding: Der er tilsyneladende ikke noget at komme efter hos de vognmænd, som er blevet anmeldt til Kolding Kommune for ulovligt at have deres udenlandske lastbilchauffører fra typisk Rumænien, Tjekkiet eller Litauen sovende på deres adresser i industrikvartererne, når de holder deres lovpligtige hviletidspauser.

Det oplyser lederen af kommunens byggesagsafdeling, Stine Pedersen, efter at afdelingen har rettet henvendelse til de transportvirksomheder, der kom i søgelyset i forbindelse med den meget omtalte og politisk sprængfyldte sag om Contrans, som for nylig søgte tilladelse til at bygge et hvilehus med plads til 30 sovende chauffører ved virksomhedens adresse på Merkurvej.

I forbindelse med Contrans-sagen fik Kolding Kommune tip om, at Scandi Logistics, H. Daugaard, vognmand Kaj Madsen, vognmand Svend E. Sørensen og Lidl giver ulovlig hvilelogi, hvorefter byggesagsafdelingen skrev ud til firmaerne for at høre, om det er rigtigt. Fristen for firmaernes svar er nu udløbet.

- Og konklusionen er, at vi har et udestående med Lidl, som er de eneste, vi ikke har hørt fra. Derfor varsler vi nu en besigtigelse hos Lidl.

- Hvad angår de andre firmaer har vi ikke nogen oplysninger om, at der skulle finde ulovlig overnatning sted. Så i de sager gør vi ikke mere, forklarer Stine Pedersen.

For og imod

Contrans søgte for nylig om lov til at bygge et hvilehus til sine udenlandske chauffører.Ud over at forbedre forholdene for chaufførerne, kan sådanne hvilehuse imødegå kommende lovgivning, som forbyder, at chaufførerne må holde deres lange, lovpligtige pauser i deres lastbiler.

V og K sagde ja til ansøgningen, men trak tilladelsen tilbage efter voldsom politisk debat.

Modstanderne mener, at et ja til sådanne hvilehuse vil gøde jorden for flere transportfirmaers brug af udenlandske chauffører, der er væsentligt billigere arbejdskraft end danske chauffører.

P.t. er det ikke tilladt, at der overnattes i transportfirmaernes bygninger.

Afvist

I forhold til Scandi Logistics oplyser byggesagschefen, at virksomheden tilbage i 2007 fik tilladelse til at opføre velfærdsfaciliteter og fire hvilerum til sine medarbejdere. Nogenlunde det samme gælder vognmand Svend E. Sørensen fra Christiansfeld.

Også til Kaj Madsen er der for længst givet tilladelse til hvilekabiner, ligesom virksomheden har opført nogle pavillioner til sine medarbejdere.

- Men de har svoret, at faciliteterne ikke bliver brugt til lange hvil eller overnatning, oplyser Stine Pedersen.

Endelig har H. Daugaard afvist, at der er hold i en anmeldelse til kommunen om, at der sover chauffører i en af deres kontorbygninger på Dokvej.

Til gengæld oplyser direktør Palle Mogensen fra H. Daugaard, at virksomheden har indrettet velfærdsfaciliteter til sine chauffører i en bygning i Caspar Müllers Gade.

- Her kan de lave mad, gå i bad, hygge sig og se tv, og faciliteterne bliver brugt af alle vores chauffører, både de danske, de tjekkiske og de tyske. Vi skelner ikke mellem nationaliteter. Alle chauffører har jo brug for pauser, inden de skal ud at køre igen, siger Palle Mogensen.

Men er der opstillet brikse eller senge, så de kan sove?

- Nej, det er der ikke, siger Palle Mogensen, der oplyser, at H. Daugaard betragter sine velfærdsfaciliteter som fuldt ud lovlige.

Det er ikke lykkedes at få en udtalelse fra Lidl.

Annonce
Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Varde For abonnenter

Åh nej - pengekassen er tom: Årtiers laksesucces i de danske vandløb er truet

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Erhverv

Tøjgigant har virkelig lagt sig i selen og leverer det bedste resultat i nyere tid: Investeringer for 100 millioner ser fordobling af overskuddet

Regeringen vil give check til danskere ramt af høje energipriser

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Billund For abonnenter

Ketty Hjøllund opdagede bekymrende sygdomstilfælde i Grindsted: Hun synes, der mangler noget i ny anbefaling

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Annonce