Annonce
Haderslev

Vognsamlingens frivillige er kede af usikker fremtid

Bjarne Boddum og Lorens Andresen er to af de frivillige i Slesvigske Vognsamling. De bruger gerne deres fingersnilde til at reparere eller konstruere samlingens vogne. De er kede af, at politikerne vil lukke vognsamlingen. Foto: Inge Rogat Møller
En halv snes frivillige sætter gamle hestekøretøjer i stand og bygger rekonstruktioner af hestekøretøjer fra oldtiden og middelalderen. Lorens Andresen og Bjarne Boddum er to af dem.

Haderslev: Lorens Andresen har altid godt kunne lide at bruge sine hænder. Da han for 11 år siden slap arbejdsmarkedet, begyndte han som frivillig i Slesvigske Vognsamling.

Hver onsdag mødes han derfor nu med resten af den halve snes frivillige, som, mens de reparerer gamle kalecher, laver nye træhjul eller på anden vis går datidens karetmagere i bedene, hygger sig og samtidig udfører et stykke frivilligt bevaringsarbejde i det tilhørende værksted:

- Men desværre er vores fremtid jo temmelig usikker. Det er vi godt trætte af, siger Lorens Andresen med henvisning til, at Slesvigske Vognsamling - og dermed også de frivilliges indsats - står til lukning i det sparekatalog, som et borgerligt flertal i Haderslev Byråd før sommerferien sendte i høring.

Annonce
Der vil gå en hel del viden tabt, hvis vognsamlingen bliver lukket.

Bjarne Boddum, frivillig gennem mange år

Alt kan ikke opgøres i kroner

Dårlige besøgstal gjorde det uattraktivt for Museum Sønderjylland at videreføre driften af vognsamlingen, som siden 2002 har haft til huse i Schaumanns Klædefabrik ved Simmerstedvej. Samlingen overgik med virkning fra 2017 derfor fra museet til Historie Haderslev og dermed Haderslev Kommune. Med en lukning vil kommunen fra 2021 få en årlig besparelse på 900.000 kroner.

Alt kan dog ikke gøres op i penge, mener Lorens Andresen og Bjarne Boddum, en anden frivillig gennem 16-20 år:

- Det er jo et gammelt stykke kultur, man ikke bare lige kan skrotte og smide væk. Vi ved godt, at folk ikke står i kø for at komme herind, men de bliver overraskede, når de så endelig dukker op, fortæller de.

Museet behersker drejerarbejde, smedearbejder, karetmagerarbejder, saddelmagerarbejder og gennemfører restaureringskurser for eksempelvis medlemmer af Dansk Køreforbund. En bloksav betyder, at museet kan oparbejde sit eget gavntræ - som ikke kun bruges til restaureringsarbejder, men også til rekonstruktion af vogne fra oldtiden og middelalderen, som også kan ses i udstillingen.

Færdigheder vil gå tabt

Denne onsdag er Lorens Andresen i gang med at polstre kalechen indvendig på en cirka 100 år gammel landauer. Det er fingerarbejde - og ikke altid helt let.

- Men man må jo prøve sig frem, siger han, mens Bjarne Boddum nikker:

- I årenes løb har vi lavet rigtig mange forskellige ting og også fået en del færdigheder. Det vil gå tabt ved en lukning.

Netop den faglige viden hos ledelsen og de frivillige ildsjæle er også noget, som vognsamlingens tidligere leder, dr. phil Per Ole Schovsbo hæfter sig ved i et indsigelsessvar til Haderslev Kommune:

- De er i stand til at udføre kompetent restaureringsarbejde som ingen offentlig institution i vore dage ville kunne udføre eller finansiere, skriver han.

Bjarne Boddum har været frivillig i en lang årrække, tidligere lavede han mest smedearbejde, men i øjeblikket er det træet, der har han store interesse. Takket være en bloksav kan samlingen oparbejde sit eget træ. Foto: Inge Rogat Møller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce