Annonce
Haderslev

Vojens-brødre med hjertet på rette sted: Laurits og Arthur hjælper Odense Zoo

Laurits (tv.) og Arthur er som de fleste drenge vild med både iPad´en og fodbold. Men lige nu gælder det perlepladerne. Foto: Mette Henriksen
Laurits og Arthur Thulesen fra Vojens elsker at komme i Odense Zoo. En hjælpeaktion i form af en lille produktion af perleplader med dyr, som de sælger, er sat i værk for at støtte familiens yndede udflugtsmål.

VOJENS: Playstationen og iPad'en må passe sig selv i disse dage hjemme hos Laurits og Arthur Thulesen.

De to brødre har nemlig travlt med at hjælpe Odense Zoo, der ligesom landets andre zoologiske haver er hårdt ramt af manglende indtægter på grund af coronavirus. Zoologiske haver, dyrepakker og akvarier er ikke dækket af de oprindelige hjælpepakker til erhvervslivet, da driften ikke kan karakteriseres som en fast udgift. En særskilt hjælpepakke, der blev sendt afsted i begyndelsen af maj, sikrer nu, at de ansatte kan få løn, og at dyrene fortsat kan blive passet.

I Vojens har familien Thulesen fulgt situationen tæt og med stor bekymring. Odense Zoo betyder især meget for familiens to drenge, Laurits på ni og Arthur på seks år, som ikke var længe om at igangsætte deres helt egen hjælpeaktion i form af en lille produktion af perleplader med dyr, som de sælger for at støtte Odense Zoo.

- Vi har årskort til Odense Zoo og kommer der ofte, sommetider flere gange om måneden. Stedet betyder rigtig meget for os - vi har mange minder der og nyder hvert eneste besøg. Derfor blev vi alle rørte, da vi hørte, at Odense Zoo også har det svært i denne tid, fortæller drengenes mor, Nanna Thulesen.

- Drengene ville gerne donere en masse penge dertil, og de havde gerne givet alle deres sparepenge for at bidrage. Sammen fik vi så idéen med at lave perleplader med det formål at sælge dem. Man kan købe to perleplader per kunde, for drengene skal kunne følge med i produktionen, hygge sig, og have det rart med at lave dem, tilføjer hun, mens Laurits gerne fortæller lidt om selve produktionen:

- Tigerne er udsolgte, så dem skal vi have lavet flere af. Slangerne er svære at lave, og så er der nogen, som gerne vil have, at vi også laver elefanter. Men de har ingen elefanter i Odense Zoo, så det gik vi ikke lige i gang med fra starten.

Priserne bestemmer kunderne selv ved at overføre et valgfrit beløb til drengenes MobilePay BOX. På nuværende tidspunkt har Laurits og Arthur indsamlet 1.800 kroner. Men der er endnu flere penge på vej, for der er stor opbakning til at støtte projektet. Pengene bliver sendt til Odense Zoo den sidste dag i maj måned.

- Vi er overraskede og overvældede over, hvor mange der har købt perleplader og doneret uden at ville have en perleplade. Den lokale boghandler kom en dag med en bærepose fyldt med perler. Det gør et stort indtryk på drengene med al den opbakning for deres eget lille projekt.

- Vi har årskort til Odense Zoo og kommer der ofte, sommetider flere gange om måneden. Stedet betyder rigtig meget for os - vi har mange minder der, og nyder hvert eneste besøg. Nanna Thulesen, mor til Laurits og Arthur
Selvom drengene allerede har været tilbage i henholdsvis børnehaven og skolen efter påske, så har de fortsat godt gang i produktionen af perleplader. Foto: Mette Henriksen
Familie Thulesen elsker at komme i Odense Zoo, og derfor var deres to drenge, storebror Laurits og lillebror Arthur, ikke længe om at lave deres helt egen lille hjælpepakke. Foto: Mette Henriksen
Brødrene har med hjælp af deres mor, Nanna, fundet dyreskabeloner på nettet, som de arbejder ud fra. Der har især været rift om aberne og tigerne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce