Annonce
Gear

Voksen brint-limousine fra Toyota

Den nye Toyota Mirai er en storladen bil, der måler næsten fem meter i længden og har en akselafstand på 2,92 meter. Foto: Toyota
Med anden generation af Toyota Mirai forvandler brintbils-modellen sig fra en futuristisk designet hatchback til en storladen sedan.

Det skal for alvor være slut med brintbiler, der ligner halve rumskibe. Det er signalet fra Toyota, der totalt skifter hest fra første til anden generation af brintbilen Mirai. Mens den første model fra 2014 nærmest er en slags femdørs hatchback, er den nye en fullsize coupéagtig limousine, der med sine næsten fem meter matcher en Audi A6. Den kan ligesom elbil-pioneren Tesla Model S styles som luksusbil, men f.eks. også udføre praktiske opgaver som taxi.

Det understreges af rækkevidden på en tankfuld for den baghjulstrukne model, der er hele 650 km. mod 500 km i den gamle model. Det skyldes en bedre udnyttelse af brændselscellerne og større brinttanke.

Mirai er omsluttet af et karrosseri med en lav hoftelinje og står på 20 tommer fælge. Inden døre er der skabt en kabine, der skal fremstå enkel, og hvor det centrale punkt er en berøringsskærm på 12,3 tommer. I den nye model er der plads til fem i modsætning til de fire, der kan være i den nuværende model.

Annonce

Danmark og brintbiler

Honda, Hyundai og Toyota har sammen med brintbranchen bragt Danmark i front som et foregangsland inden for brint. Der findes en halv snes brint tankstationer herhjemme.

Bilen først

Hos Toyota uddyber chefudvikler Yoshikazu Tanaka, hvad tankerne bag den nye Mirai er.

- Jeg ønsker, at kunderne siger, at de vælger Mirai – ikke kun fordi det er en brintbil, men fordi de ganske enkelt bare ville have den bil – og så er det tilfældigvis bare en brintbil, siger Yoshikazu Tanaka og fortsætter:

- Vi har nået vores mål om at bygge en bil, som kunderne vil køre i hele tiden, en bil, der har et attraktivt design, der taler til følelser, og som har lige præcis de dynamiske præstationer, der kan få folk til at smile.

Rent praktisk fungerer en brintbil ved, at der sker en proces i en brændselscelle, der omdanner brinten til elektricitet, som leverer strøm til et batteri og driver en eller flere elmotorer, så der et stykke hen ad vejen er tale om en elbil. Udstødningen er ren vanddamp i bilen, der kan tankes op på få minutter. Det sker i dag til priser, som matcher konventionelt brændstof, men altså er væsentligt renere. Der findes dog foreløbig kun få tankstationer, hvor der herhjemme er en halv snes stykker.

Der er på verdensplan solgt omkring 10.000 Mirai siden introduktionen, heriblandt 22 i Danmark, der var et af de fem første lande i verden til at introducere Mirai.

Markedet vokser

Der er ganske få bilproducenter, som bygger brintbiler. Det gælder Hyundai, der efter iX35 i år har lanceret den ganske velkørende Nexo.

Honda har haft den futuristiske Insight brintbil på programmet i anden generation siden 2009. Det bliver interessant, om den ligesom Mirai bliver mere voksen og kommer i en mere anvendelig version.

Der er ingen tvivl om, at tiden er blevet mere moden til brintbiler. På trods af at kravene til lavere CO2-udledning strammes, og der lanceres mange nye elbiler i de kommende år, er der nemlig udsigt til lange leveringstider og kø ved ladestanderne. Det åbner markedet for alternativer.

Den nye Mirai vises på det kommende motorshow i Tokyo. Den lanceres til næste år i Japan som det første marked, mens Nordamerika og Europa følger efter.

Den nuværende Toyota Mirai koster omkring 600.000 kr. Der foreligger ikke oplysninger om flere detaljer som f.eks. ydelse eller priser på den nye Mirai.

Den store Mirai klarer 650 km på en tankfuld brint, det er 150 km længere end den nuværende model. Foto: Toyota
Instrumenteringen er centreret omkring en stor skærm på 12,3 tommer. Her i en højrestyret version. Foto: Toyota
Med anden generation af Mirai tager Toyota et stort stilskifte fra designmæssige eksperimenter til det mere sikre. Foto: Toyota
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce