Annonce
Danmark

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

Kristian Jensen er dømt for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen.
Retten i Hjørring har netop afsagt dom på 20 dages betinget fængsel til Frederikshavn-ishockeyspilleren Kristian Jensen for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs under en kamp for to måneder siden siden på Iscenter Nord i Frederikshavn. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke og vil eller ikke kommentere sagen. Lucas Bjerre Rasmussen har heller ingen kommentarer til dommen, oplyser han til Fyens.dk

Fængsel i 20 dage, som er gjort betinget.

Sådan blev afgørelsen fra dommer og domsmænd fredag over middag ved Retten i Hjørring i en sag, som allerede har trukket store overskrifter, og formentligt også kommer til det fremover både udenfor og på isen ved fremtidige ishockeykampe.

Den 23-årige Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks var ved retten tiltalt for under en kamp på Iscenter Nord i Frederikshavn den 20. september at have rykket 18-årige Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs omkuld, og mens han lå nede på isen tildelt ham et hårdt slag i hovedet, hvorved han mistede bevidstheden, pådrog sig bøjet ribben, hjernerystelse og et mindre brud ved højre øje.

Under retssagen fredag har en videooptagelse af episoden været afspillet flere gange, hvor man ser Kristian Jensen slå en knytnæve i hovedet på Odense-spilleren, mens han lå på isen uden sin hjelm. Hjelmen var forinden røget af. Ud fra en lægerapport mistede Lucas Bjerre Rasmussen bevidstheden i cirka 30 sekunder, og han har siden døjet med hjernerystelse. Først i onsdags var han på banen igen for Odense Bulldogs.

Retten lagde ikke vægt på, at Lucas Bjerre Rasmussen blev trukket ned på isen, for det var efter rettens opfattelse en del af spillet. Men at Odense-spilleren efterfølgende blev slået i hovedet, sådan som det er blevet dokumenteret på videooptagelser fra kampen, er efter rettens opfattelse en overtrædelse, som straffes med de 20 dages betinget fængsel. Retten gik dermed under kravet fra senioranklageren, som havde talt for op til 40 dages fængsel, men retsformanden begrundede det med, at det var sket under en ishockeykamp med fysisk konfrontation, højt adrenalinniveau og Kristian Jensens ophidsede sindstilstand.

Kristian Jensen, som under sagen mest har siddet og kigget ned i bordet tilsyneladende noget beklemt ved situationen over at sidde i en retssal i et juridisk opgør over noget, der skete på isen under en kamp, har nægtet vold, men erkendt at have slået.

Forsvareren var i sin procedure inde på, at ishockey ér en anderledes sport, hvor der ofte er voldelige konfrontationer mellem spillerne. Og med en karantæne på 17 kampe frem til den 1. december mener forsvareren, at Kristian Jensen allerede har fået sin straf af Dansk Ishockey Union.

- Hvis man ikke kan tåle det, det foregår, skal man begynde at spille skak. Nævekamp og slagsmål ér en del af ishockeykampe, sagde forsvareren.

Allerede efter at retsformanden havde givet dommen til den store forsamling af presse og tilhørere sagde forsvareren, at han og Kristian Jensen vil tage betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes. Det har de nu 14 dage til. Hvis dommen ankes er det op til Vestre Landsret at se på sagen.

Ud over straffen på 20 dages betinget fængsel blev Kristian Jensen dømt til at betale 5740 kroner i erstatning til Lucas Bjerre Rasmussen.

Lucas Bjerre Rasmussen har til SportFyn sagt, at han ikke har nogen kommentarer til dommen. Det samme gælder ifølge forsvareren den dømte Kristian Jensen.

Annonce
Sagen om dramaet på isen under kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs har fredag fået sin foreløbige afgørelse med byrettens dom. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce