Annonce
Esbjerg

Trods omfattende corona-nedlukning: Voldelige elever hærger stadig skolerne

Selv om der har været et fald i antallet af voldelige hændelser mod lærerne i Esbjerg Kommune, så vækker det bekymring, at problemet fortsat er så omfattende. Arkivfoto
Selv om skolerne i Esbjerg Kommune i perioder af 2020 var lukket helt eller delvist ned, har der været et hav af hændelser med fysisk og psykisk vold mod lærere. Direktøren for skoleområdet i Esbjerg Kommune erkender, at volden fylder for meget på skolerne, men slår fast, at man allerede er kommet langt med problemet.

ESBJERG: I årevis har man i Esbjerg Kommune kæmpet for at komme problemet med fysisk og psykisk vold imod lærere til livs, men ser man tilbage på 2020, er det stadigvæk et stort problem på de lokale skoler.

For nyligt viste en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, at hver fjerde arbejdsskade i lærerfaget skyldes fysisk vold fra elever, og den tendens tegner sig desværre også her i kommunen.

For selv om antallet af voldelige hændelser mod lærerne i Esbjerg Kommune er faldet i et år, hvor coronakrisen i store perioder helt eller delvist har lukket skolerne, så bliver der fortsat registreret mange voldsomme episoder.

I løbet af 2020 er der således registreret 479 tilfælde af fysisk eller psykisk vold. Det er et fald fra året før, hvor der var 779 hændelser, men alligevel er tallet alt for højt, mener direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen.

- Vi har arbejdet med problemet gennem længere tid, og jeg mener også, at vi ser forbedringer, men der er stadig tale om et omfattende problem. Udviklingen går ikke helt så hurtigt, som vi kunne håbe, men jeg garanterer, at vi arbejder med det på alle fronter, siger han.

Annonce

Tages mere alvorligt

I løbet af foråret var skolerne på grund af coronapandemien nedlukket i en længere periode, ligesom man i den tidlige sommer og dele af efteråret har kørt på stærkt nedsat blus.

Det gør, ifølge forvaltningen, tallene for de andre år svære at sammenligne med 2020. Og selv om det fortsat langtfra er alle episoder, der registreres, så har man fået skabt en kultur, hvor man i højere grad registrerer de voldelige episoder, mener Jørn Henriksen.


Når vores medlemmer udsættes for vold, stiller det dem i en ulykkelig situation, hvor de føler sig magtesløse, og at deres autoritet bliver undermineret. Det giver ofte store psykiske udfordringer, som ingen bør leve med på grund af sit arbejde

Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening


- Vi tager emnet langt mere alvorligt end tidligere, og hvis vi skal lykkes med at eliminere volden på skolerne, så er det afgørende, at det bliver registreret, når der sker noget. Det er vi blevet meget bedre til, siger Jørn Henriksen.

Annonce

Må ikke tale hændelser ned

Selv om antallet af voldsepisoder kan virke voldsomt, mener Jørn Henriksen, at det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på de episoder, der leder til en registrering.

- Det handler jo heldigvis sjældent om, at en lærer bliver overfaldet af en elev. Tallene dækker også over situationer, hvor for eksempel et barn på syv år slår ud efter en lærer. Så der er stor forskel. Men alt for mange oplever, at de udsættes for noget voldsomt, og det skal vi ikke tale ned. Det skal vi gøre noget ved, siger Jørn Henriksen.

Direktøren fortæller i øvrigt, at Børn og Kultur i marts - hvis coronapandemien tillader det - skal have et tema om de kritiske elementer i den årlige trivselsundersøgelse. Det kommer udover vold til at handle om mobning, chikane og trusler.

Annonce

En ulykkelig situation

Hos Esbjerg Lærerforening får man med jævne mellemrum henvendelser fra lærere, der har været udsat for vold og trusler, og formand Maja Gundermann Østergaard kalder det et omfattende problem, som man bliver nødt til at løse.

- Når vores medlemmer udsættes for vold, stiller det dem i en ulykkelig situation, hvor de føler sig magtesløse, og at deres autoritet bliver undermineret. Det giver ofte store psykiske udfordringer, som ingen bør leve med på grund af sit arbejde, siger Maja Gundermann Østergaard, der mener, at skolerne skal have større fokus på det forebyggende arbejde.

- Det er vigtigt, at der er et kontinuerligt fokus på de forventninger, man bør have til den måde, eleverne opfører sig på. Og så er det da problematisk, at der ikke er flere sanktionsmuligheder. For det er klart, at det gør noget ved kulturen på en skole, hvis det ikke har konsekvenser, når elever griber til vold, siger hun.

Maja Gundermann Østergaard mener, at det er vigtigt, at hele skoleområdet tager ved lære af coronakrisen.

- I forbindelse med den gradvise genåbning efter nedlukningen i foråret så man, at der var et meget lavere konfliktniveau. Holdene var mindre og undervisningen kørte i et andet tempo. Det havde en positiv effekt, som burde give stof til eftertanke. Særligt med henblik på frihedsforsøget, siger hun.

Om vold på skolerne

Ifølge Danmarks Lærerforening skyldes hver fjerde arbejdsskade fysisk vold fra elever.

I løbet af 2020 er der i alt registreret 479 voldelige hændelser på skolerne i Esbjerg Kommune. Tallet dækker både over fysisk og psykisk vold.

Skolerne var i flere uger af foråret lukket på grund af coronapandemien. Siden har skolerne nedsat blus med mindre hold, mere afstand og flere udendørs aktiviteter. Af samme grund overrasker tallet flere parter.

Det er færre end 2019, hvor der blev registreret i alt 779 hændelser. I 2017 var tallet 395, mens det i 2018 for alvor så slemt ud med 845 hændelser.

I 2020 blev 355 hændelser registreret som fysisk vold, mens 135 af tilfældene var psykisk vold.

Forvaltningen kalder det fortsat et problem, at langt fra alle hændelser registreres.

Fysisk vold karakteriseres af Esbjerg Kommune som et angreb mod kroppen, for eksempel overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, for eksempel trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejderens ejendele, familie eller venner. Trusler kan udtrykkes uden ord for eksempel med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger. Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail og hjemmesider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce