Esbjerg: Årsagen til den voldsomme brand i en lejlighed på anden sal i Islandsgade skal undersøges af politiets brandefterforskere - samt eksperter fra Dansk Brandteknisk Institut, hvis der er tegn på fejl i elinstallationerne i ejendommen.
Beboeren i lejligheden - en 23-årig mand - var i lejligheden, da branden opstod en halv time før middag torsdag. Han reddede sig selv i sikkerhed, før brandvæsenet nåede frem.
På det tidspunkt var rummet overtændt, og lejligheden og en overliggende lejlighed blev gennemsøgt af røgdykkere for at sikre, at der ikke var mennesker i dem - det var der ikke.
Et rum udbrændte totalt, mens lejlighedens øvrige rum blev sod- og røgskadede. /stok