Annonce
Nordtyskland

Voldsom brand hærgede lige syd for grænsen

Lagerhallen i Harrislee udbrændte totalt. Cirka 55 brandfolk deltog i slukningen.
Annonce

HARRISLEE: Brandværnet måtte tidlig søndag morgen omkring klokken 5.40 rykke ud til en voldsom brand i en lagerhal i Harrislee lige syd for grænsen. I første omgang frygtede man, at der kunne opholde sig en person i den brændende bygning, hvilket dog viste sig ikke at være tilfældet.

Cirka 55 brandfolk kæmpede for at slukke ilden og forhindre den i at brede sig til en nabobygning.

Brandfolkene havde problemer med vandforsyningen. En brandhane i området viste sig at være defekt. Forklaringen var, at lokale benbart illegalt anvendte brandhanens vand i deres private husholdninger og havde trukket rør for at få gratis vand. Brandhanen gik derfor i stykker, da den skulle anvendes til sit egentlige formål. Politiet efterforsker sagen.

Det lykkedes at forhindre branden i at brede sig, og efter cirka halvanden time var ilden under kontrol.

Ingen kom til skade.

FLA

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce