Annonce
Esbjerg

Voldsom brand i lejlighed: En person er kørt på hospitalet

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
En person måtte en tur forbi sygehuset, efter der torsdag formiddag opstod brand i en lejlighed i Islandsgade.
Annonce

Esbjerg: En voldsom brand brød torsdag formiddag ud i en lejlighed i Esbjerg.

Alarmen lød hos Sydvestjysk Brandvæsen klokken 11.25.

- Det er en kraftig brand i en lejlighed i Islandsgade, fortæller indsatsleder Lenni Schmidt Sørensen.

Ifølge indsatslederen var rummet, hvor branden var opstået, fuldstændig overtændt, da brandvæsenet ankom til stedet.

Der var en person til stede i lejlighed, som dog var kommet ud med egen hjælp. Personen er nu kørt til observation på sygehuset, oplyser Lenni Schmidt Sørensen.

Annonce

Fuldstændig sodskadet

- Det lykkedes os hurtigt at få kontrol over branden, og vi fik den begrænset til lejligheden, selvom den brød igennem et vindue. Lejligheden ligger på 2. sal, og vi fik hurtigt sendt røgdykkere ind for at tjekke, at der ikke var personer i lejligheden, ligesom vi også var i lejligheden ovenpå, forklarer indsatslederen.

De resterende rum i lejligheden, hvor der var brand, er blevet fuldstændig sodskadet i forbindelse med branden, men det lykkedes altså brandvæsenet at holde skaderne til den ene lejlighed.

- Vi ved ikke noget om årsagen endnu, siger Lenni Schmidt Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce