Annonce
Udland

Voldsomme skovbrande koster Australiens kulindustri dyrt

David Gray/Reuters
Den ringe luftkvalitet er gået ud over kulproduktionen i sidste kvartal i 2019, oplyser mineselskab.

De ekstreme australske skovbrande koster Australiens kulindustri dyrt.

Det oplyser en af verdens største mineselskaber, australske BHP Group, natten til tirsdag dansk tid i en pressemeddelelse ifølge det australske medie Australian Mining.

- Røgen fra de regionale brande og støv har forringet luftkvaliteten ved vores anlæg, hvilket er gået ud over vores produktion i sidste kvartal af 2019, skriver BHP Group.

Mineselskabet har flere kulkraftværker i delstaten New South Wales (NSW), hvori storbyen Sydney ligger, der har været hærget af flere hundrede voldsomme brande.

BHP Group oplyser, at kulproduktionen er faldet med ni procent i det sidste kvartal af 2019 i forhold til samme periode i 2018.

- Hvis luftkvaliteten fortsætter med at være ringe, kan driften blive yderligere begrænset, skriver BHP Group om de kommende måneder.

Brandene i Australien har indtil videre kostet 29 mennesker og flere millioner dyr livet.

Derudover er over 2500 hjem blevet ødelagt i de 110.000 kvadratkilometer land, der er blevet raseret af brandene. Det svarer til mere end det dobbelte af Danmarks areal eller en tredjedel af Tysklands.

Trods tordenstorme og regn de seneste dage er de østlige delstater NSW og Victoria stadig plaget af mange brande.

Ifølge Australiens meteorologiske bureau stiger temperaturerne og vindhastighederne i de kommende dage i Victoria, hvilket giver optimale forhold for nye brande.

Delstatsregeringen i NSW oplyste mandag, at det hæver bidraget til primære producenter, typisk inden for landbrug, der er påvirket af brandene.

/ritzau/

Annonce
Australianmining.com.aus artikel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce