Annonce
Trekantområdet

Voldsomt overfald på Devantiersvej: Kvinde blev truet til at udlevere penge af falske betjente

Politiet vil gerne i kontakt med folk, der har set eller hørt noget omkring gerningstidspunktet. Foto: Klaus Madsen
Politiet beder offentligheden om hjælp i sagen om et overfald på en 52-årig kvinde på Devantiersvej.
Annonce

Fredericia: Sydøstjyllands Politi opfordrer offentligheden til at komme med oplysninger i sagen om et alvorligt overfald på en 52-årig kvinde.

Kvinden har oplyst til politiet, at to personer fik adgang til hendes bolig på Devantiersvej ved 1-tiden natten til torsdag ved at udgive sig for at være politibetjente.

- De to mænd truede herefter den 52-årige til at udlevere et mindre pengebeløb, hvorefter de hurtigt forsvandt igen i ukendt retning, siger Jens Lyng, efterforskningsleder hos Sydøstjyllands Politi, til Fredericia Dagblad.

Signalement af den ene mand:

En mand med mellemøstlig udseende, 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning, iført en dueblå kortærmet skjorte, mørke bukser, hvide tætsiddende plastikhandsker og talte gebrokkent dansk.

Signalment af den anden mand:

En mand af mellemøstlig udseende, 175-180 centimeter høj, kraftig bygget med karseklippet hår, iført en en dueblå kortærmet skjorte, cowboybukser, hvide tætsiddende plastikhandsker og talte gebrokkent dansk.

Annonce

Vil ikke kommentere skader

Hvis man har set noget i tidsrummet mellem klokken 0.30 og 1 natten til torsdag i området omkring Devantiersvej, skal man kontakte Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.


De to mænd truede herefter den 52-årige til at udlevere et mindre pengebeløb, hvorefter de hurtigt forsvandt igen i ukendt retning.

Jens Lyng, efterforskningsleder, Sydøstjyllands Politi


Ifølge Fredericia Dagblads oplysninger blev kvinden skåret tre gange på halsen og blev derudover også ramt på armen. Kvinden blev desuden, ifølge vores oplysninger, kvalt i lejligheden, til hun besvimede.

Jens Lyng vil dog ikke kommentere på kvindens skader.

- Det venter vi med at udtale os om, siger efterforskningslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce