Annonce
Erhverv

Voldsomt skænderi var startskuddet: Tvillinger skabte vækstkomet

Brødrene Anders og Martin Skorstensgaard (t.h.) har på ti år skabt en værkstedskæde med i alt 24 værksteder, der slår på tyske værkstedspriser. Brødrene røg i totterne på hinanden i starten, og det var derfor, de i første omgang udvidede med et værksted i Kolding, hvor hovedkontoret med knap 20 ansatte ligger i dag. Foto: Søren Gylling
Tvillingerne Anders og Martin Skorstensgaard åbnede deres første autoværksted for ti år siden. Efter knap et år var de nødt til at åbne et nyt værksted, så de ikke kylede svensknøgler i hovedet på hinanden, når de blev uenige. Nu har de netop udvidet hovedkontoret i Kolding, og i dag er der 24 værksteder og 380 ansatte i kæden.

Kolding: På den ene side har de svært ved at tøjle temperamentet, når de støder sammen. De vil helst bestemme det hele. Det fik værktøjet til at flyve gennem luften, når tvillingerne stødte sammen, da de gik rundt i deres fælles værksted i Fredericia i 2009. Omvendt så har det vist sig, at de supplerer hinanden godt og er gode til at sætte ting i system.

- Der kunne vi godt se, at vi skulle gøre noget, siger Martin Skorstensgaard, der er driftschef, mens hans tvilling, Anders, har titlen administrerende direktør i Skorstensgaard-kæden.

De kunne ikke blive enige på værkstedet.

- Det endte med, at vi begyndte at kaste værktøj efter hinanden. Det var lige før, at mekanikerne blev bange for os. Det endte med, at Martin drev Fredericia videre, og vi gik i banken for at åbne i Kolding, og da vi havde gjort det godt i Fredericia, så ville banken gerne være med, siger Anders Skorstensgaard.

Det blev startskuddet på en kæde, hvor de i dag ejer 24 værksteder, og har ambitioner om at komme op på 60-70 værksteder.

På ti år har tvillingerne opbygget en værkstedskæde, hvor de i detaljer har beskrevet stort set alle processer, fra kunden siger goddag, til bilen triller ud. Og alene i år er der kommet syv nye værksteder i kæden, hvor omsætningen i 2018 steg til 170 millioner fra 111 millioner kroner året før, og overskuddet landede på ti millioner kroner før skat.

Annonce

Kort om tvillingerne

Anders Skorstensgaard, 41 år, bor i dag på en landejendom i nærheden af Vejen men sin kone og deres tre børn på seks, otte og ti år. Martin Skorstensgaard bor i Bredballe i Vejle, men sin kone og deres børn på nul, fire og seks år.

Kunderne forsvandt

Tvillingerne er uddannet mekanikere og allerede under læretiden gik de sammen om deres første virksomhed, AM Auto, i Sunds ved Herning. I aftentimerne og weekenderne knoklede de med biler til langt ud på natten, og rygterne gik hurtigt i det lille lokalsamfund, at de var billigere end konkurrenterne.

- Da vi var udlært mekanikere, var vi faktisk lidt trætte af at skrue på biler, men vi syntes begge, at det var sjovt at tale med kunder. Vi tog derefter begge en mellemlederuddannelse som produktionsteknolog med speciale i drift, siger Anders Skorstensgaard.

Efterfølgende fik tvillingerne arbejde i to forskellige mærkeværksteder, og senere rykkede de begge til luksusbrands, og det var her, de fik ideen til et koncept, der slår på lavere priser, da finanskrisen ramte i 2008.

- Fra den ene dag til den anden forsvandt kunderne pludselig. De var væk. Og det var her, vi opdagede, at en del kunder kørte til Tyskland, siger Martin Skorstensgaard.

Trafikken mod Tyskland blev også en historie i flere medier, og det var her, brødrene grundlagde væksteventyret.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt. Vi ville fra start af lave et koncept, hvor vi møder kunderne på samme måde som på et mærkeværksted – men til en lavere pris. Det er det hul, vi så i markedet, siger Anders Skorstensgaard.

Systematisk tilgang

Brødrene har blandt andet brugt deres uddannelse som produktionsteknolog til at sætte tingene i system, så der er procedurer for stort set alt.

- Vi har ikke udgifter til lokationer på første række. Vi kan godt ligge lidt væk. Huslejen er billigere. Vi har ikke et lager. Og så har vi oparbejdet gode processer og strukturer i værkstederne. Vi er meget effektive, siger Anders Skorstensgaard.

I dag kyler de ikke noget efter hinanden på kontoret. Men de er fortsat to alfahanner, der helst vil bestemme det hele, forklarer de. Derfor har de også delt opgaverne imellem sig. Anders står for det administrative, it og banken og Martin har driften i værkstederne.

- Det er helt naturligt, at vi deler det op. Den rigtige mand skal have opgaven. Det gælder også på værkstedet. Vi har været gode til at kigge indad og se på, hvor vores styrker er, siger Martin Skorstengaard.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt, siger administrerende direktør Anders Skorstensgaard. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce