Annonce
Erhverv

Voldsomt skænderi var startskuddet: Tvillinger skabte vækstkomet

Brødrene Anders og Martin Skorstensgaard (t.h.) har på ti år skabt en værkstedskæde med i alt 24 værksteder, der slår på tyske værkstedspriser. Brødrene røg i totterne på hinanden i starten, og det var derfor, de i første omgang udvidede med et værksted i Kolding, hvor hovedkontoret med knap 20 ansatte ligger i dag. Foto: Søren Gylling
Tvillingerne Anders og Martin Skorstensgaard åbnede deres første autoværksted for ti år siden. Efter knap et år var de nødt til at åbne et nyt værksted, så de ikke kylede svensknøgler i hovedet på hinanden, når de blev uenige. Nu har de netop udvidet hovedkontoret i Kolding, og i dag er der 24 værksteder og 380 ansatte i kæden.

Kolding: På den ene side har de svært ved at tøjle temperamentet, når de støder sammen. De vil helst bestemme det hele. Det fik værktøjet til at flyve gennem luften, når tvillingerne stødte sammen, da de gik rundt i deres fælles værksted i Fredericia i 2009. Omvendt så har det vist sig, at de supplerer hinanden godt og er gode til at sætte ting i system.

- Der kunne vi godt se, at vi skulle gøre noget, siger Martin Skorstensgaard, der er driftschef, mens hans tvilling, Anders, har titlen administrerende direktør i Skorstensgaard-kæden.

De kunne ikke blive enige på værkstedet.

- Det endte med, at vi begyndte at kaste værktøj efter hinanden. Det var lige før, at mekanikerne blev bange for os. Det endte med, at Martin drev Fredericia videre, og vi gik i banken for at åbne i Kolding, og da vi havde gjort det godt i Fredericia, så ville banken gerne være med, siger Anders Skorstensgaard.

Det blev startskuddet på en kæde, hvor de i dag ejer 24 værksteder, og har ambitioner om at komme op på 60-70 værksteder.

På ti år har tvillingerne opbygget en værkstedskæde, hvor de i detaljer har beskrevet stort set alle processer, fra kunden siger goddag, til bilen triller ud. Og alene i år er der kommet syv nye værksteder i kæden, hvor omsætningen i 2018 steg til 170 millioner fra 111 millioner kroner året før, og overskuddet landede på ti millioner kroner før skat.

Annonce

Kort om tvillingerne

Anders Skorstensgaard, 41 år, bor i dag på en landejendom i nærheden af Vejen men sin kone og deres tre børn på seks, otte og ti år. Martin Skorstensgaard bor i Bredballe i Vejle, men sin kone og deres børn på nul, fire og seks år.

Kunderne forsvandt

Tvillingerne er uddannet mekanikere og allerede under læretiden gik de sammen om deres første virksomhed, AM Auto, i Sunds ved Herning. I aftentimerne og weekenderne knoklede de med biler til langt ud på natten, og rygterne gik hurtigt i det lille lokalsamfund, at de var billigere end konkurrenterne.

- Da vi var udlært mekanikere, var vi faktisk lidt trætte af at skrue på biler, men vi syntes begge, at det var sjovt at tale med kunder. Vi tog derefter begge en mellemlederuddannelse som produktionsteknolog med speciale i drift, siger Anders Skorstensgaard.

Efterfølgende fik tvillingerne arbejde i to forskellige mærkeværksteder, og senere rykkede de begge til luksusbrands, og det var her, de fik ideen til et koncept, der slår på lavere priser, da finanskrisen ramte i 2008.

- Fra den ene dag til den anden forsvandt kunderne pludselig. De var væk. Og det var her, vi opdagede, at en del kunder kørte til Tyskland, siger Martin Skorstensgaard.

Trafikken mod Tyskland blev også en historie i flere medier, og det var her, brødrene grundlagde væksteventyret.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt. Vi ville fra start af lave et koncept, hvor vi møder kunderne på samme måde som på et mærkeværksted – men til en lavere pris. Det er det hul, vi så i markedet, siger Anders Skorstensgaard.

Systematisk tilgang

Brødrene har blandt andet brugt deres uddannelse som produktionsteknolog til at sætte tingene i system, så der er procedurer for stort set alt.

- Vi har ikke udgifter til lokationer på første række. Vi kan godt ligge lidt væk. Huslejen er billigere. Vi har ikke et lager. Og så har vi oparbejdet gode processer og strukturer i værkstederne. Vi er meget effektive, siger Anders Skorstensgaard.

I dag kyler de ikke noget efter hinanden på kontoret. Men de er fortsat to alfahanner, der helst vil bestemme det hele, forklarer de. Derfor har de også delt opgaverne imellem sig. Anders står for det administrative, it og banken og Martin har driften i værkstederne.

- Det er helt naturligt, at vi deler det op. Den rigtige mand skal have opgaven. Det gælder også på værkstedet. Vi har været gode til at kigge indad og se på, hvor vores styrker er, siger Martin Skorstengaard.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt, siger administrerende direktør Anders Skorstensgaard. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Sønderborg

81-årig fundet i god behold

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Vejen

"Urimelig lov" tvinger syd- og sønderjyske kommuner til at droppe grøn strøm

Annonce