Annonce
Sport

Voldtægtsanklaget Brown scorer i sin debut for Patriots

NFL's forsvarende mesterhold, New England Patriots, giver Antonio Brown debut i sejr over Miami Dolphins.

Den omstridte NFL-stjerne Antonio Brown scorede et touchdown i sin debutkamp for New England Patriots, da de forsvarende mestre søndag smadrede Miami Dolphins med 43-0 på udebane.

Det seneste halve år har været omtumlet for den 31-årige Brown. For et halvt år siden blev wide receiveren sendt fra Pittsburgh Steelers til Oakland Raiders.

Men Brown nåede aldrig at være på banen for Raiders. Klubben straffede Brown med bøder for ikke at møde op til træning af forskellige årsager.

Spilleren bad om at få lov til at finde en anden klub, og forrige weekend skrev han så en etårig kontrakt med New England Patriots.

Efter bare få dage i sine nye omgivelser kom Brown igen i søgelyset, da Britney Taylor, en tidligere personlig træner for Brown, anklagede ham for tre tilfælde af seksuelle overgreb i årene 2017 og 2018.

Antonio Brown har nægtet sig skyldig i anklagerne, oplyste hans forsvarsadvokat, Darren Heitner, i sidste uge. Advokaten tilføjede, at Brown vil sagsøge Taylor for voldtægtsanklagerne.

Ifølge mediet ESPN skal repræsentanter for NFL mandag mødes med Britney Taylor i New York. Antonio Brown ventes ikke at deltage i mødet.

Angiveligt skulle Brown have afvist at betale to millioner dollar i et forlig med Taylor, som derefter valgte at lægge sag an mod ham.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce