Annonce
Sydjylland

Voldtægtsofre venter måneder på psykologhjælp - nu er der udsigt til forbedring

Annemette Lykkebo kan glæde sig over, at Region Syddanmark har bevilget 2,5 millioner kroner til de to centre for voldtægtsofre. Hun er ledende overlæge på den afdeling i Sygehus Lillebælt, hvor et af centrene hører til. Foto: Charlotte Dahl/Sygehus Lillebælt
Voldtægtsofre skal vente alt for lang tid på psykologhjælp, erkender ledende overlæge, som ser frem til en bevilling, der skal komme ventetiden til livs. I Region Syddanmark findes to centre, og de skal deles om 2,5 millioner kroner.

Regionalt: En bevilling fra Region Syddanmark på 2,5 millioner kroner skal komme ventetiden til livs på regionens to centre for voldtægtsofre på Odense Universitetshospital (OUH) og Sygehus Lillebælt. Centrene tilbyder specialiseret psykologhjælp til ofre for voldtægt - både de akutte ofre og de såkaldte senhenvendere, som kontakter centret mere end en måned efter voldtægten.

Siden begyndelsen af august 2019 har ventetiden for senhenvendere hos Sygehus Lillebælt været på to måneder, mens akutte ofre skal vente mellem tre-fem uger for at komme i behandling på centret.

Annemette Lykkebo er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler, hvor Center for Voldtægtsofre hører til, og hun håber på at halvere ventetiden.

- Ambitionen for den nærmeste fremtid er, at vi kan tilbyde de akutte ofre en psykolog efter to ugers ventetid, hvor vi har løbende telefonisk kontakt med dem. Det er passende tid, mener vi, for ofrene skal også være klar til at gå ind i en samtale med en psykolog omkring hændelsen. Når senhenvenderne tager skridtet og kontakter os, så skal vi også være klar til at tage imod dem indenfor to-tre uger, forklarer Annemette Lykkebo.

I skrivende stund har centret én psykolog tilknyttet, men snart vil der være to. Dertil får psykologerne også en sekretær, så de kan fokusere deres tid på behandlingerne.

Annonce

Antal henvendelser til centre for voldtægtsofre

Sygehus Lillebælt - akutte / senofre / i alt

  • 2013: 67 / 0 / 67
  • 2014: 66 / 14 / 80
  • 2015: 67 / 25 / 92
  • 2016: 65 / 48 / 113
  • 2017: 76/ 57 / 133
  • 2018: 103 / 56 / 159

Odense Universitetshospital - akutte / senofre / i alt

  • 2013: 50 / 0 / 50
  • 2014: 61 / 25 / 86
  • 2015: 61 / 44 / 105
  • 2016: 71 / 50 / 121
  • 2017: 85 / 45 / 130
  • 2018: 92 / 46 / 138

Flere henvender sig

De lange ventetider skyldes, at der i de seneste år er kommet flere henvendelser til centrene. I 2018 var antallet af henvendelser til centret på Sygehus Lillebælt steget med 40 procent i forhold til 2016.

- I øjeblikket har vi mere ventetid, end vi bryder os om. Det kan både skyldes underbemanding i sommerferien, og at flere henvender sig med behov for hjælp. Det er godt, at de henvender sig, for det er et tegn på, at vi er synlige nok. Det er en utrolig sårbar gruppe af mennesker, som vi skal gøre alt for at hjælpe, og derfor er det ulykkeligt, at de har haft så lange ventetider. I slutningen af 2017 havde vi op til fire måneders ventetid på senhenvendere. Så råbte vi vagt i gevær og fik midler til at reducere ventetiden til tre uger i det meste af 2018, fortæller Annemette Lykkebo.

Regionens andet center på OUH har i løbet af august haft ventetider på to-fire uger for både akutte og senhenvendere, og de forskellige ventetider mellem centrene er ikke ideel ifølge formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S):

- Der har været meget længere ventetider, men det er sandt, at forskellen mellem Kolding og Odense skuer i øjnene. Nu får sygehusene de her bevillinger og så skal vi holde øje med, at der bliver foretaget nogle justeringer, så ventetiden vil være nogenlunde den samme for jyder og fynboer.

Sygehus Lillebælt tog forskud på bevillingen i 2018 ved hjælp af meraktivitetsafregning på 254.000 kroner, som var nødvendig for at reducere ventetiderne. Med regionens bevilling kan de to centre nu se frem til at have 378.000 kroner til disponering årligt fra 2019-2021.

Centre for voldtægtsofre

I Danmark er der ni centre for voldtægtsofre, og de er fordelt på sygehuse i byerne:

Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding, Odense, Nykøbing Falster, Holbæk, Hillerød og København.

Indtil 2014 var det kun muligt at få behandling på centrene, hvis voldtægten var sket for mindre end en måned siden.

Reglen blev fjernet og senhenvendere kan nu søge om psykologbehandlinger til overgreb, der er hændt for mere end tre måneder siden - uden et øvre loft.

Flere benytter sig i dag af centrene, og det har medført lange ventetider. Tidligere helt op til 14 måneder i Aarhus og syv måneder på Rigshospitalet.

Da sygehusene gjorde politikerne opmærksomme på problemet, blev der i finansloven 2018 afsat knap 18 millioner kroner til centrene, og de bliver bevilget af regionerne i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce