Annonce
Sydjylland

Voldtægtsofre venter måneder på psykologhjælp - nu er der udsigt til forbedring

Annemette Lykkebo kan glæde sig over, at Region Syddanmark har bevilget 2,5 millioner kroner til de to centre for voldtægtsofre. Hun er ledende overlæge på den afdeling i Sygehus Lillebælt, hvor et af centrene hører til. Foto: Charlotte Dahl/Sygehus Lillebælt
Voldtægtsofre skal vente alt for lang tid på psykologhjælp, erkender ledende overlæge, som ser frem til en bevilling, der skal komme ventetiden til livs. I Region Syddanmark findes to centre, og de skal deles om 2,5 millioner kroner.

Regionalt: En bevilling fra Region Syddanmark på 2,5 millioner kroner skal komme ventetiden til livs på regionens to centre for voldtægtsofre på Odense Universitetshospital (OUH) og Sygehus Lillebælt. Centrene tilbyder specialiseret psykologhjælp til ofre for voldtægt - både de akutte ofre og de såkaldte senhenvendere, som kontakter centret mere end en måned efter voldtægten.

Siden begyndelsen af august 2019 har ventetiden for senhenvendere hos Sygehus Lillebælt været på to måneder, mens akutte ofre skal vente mellem tre-fem uger for at komme i behandling på centret.

Annemette Lykkebo er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler, hvor Center for Voldtægtsofre hører til, og hun håber på at halvere ventetiden.

- Ambitionen for den nærmeste fremtid er, at vi kan tilbyde de akutte ofre en psykolog efter to ugers ventetid, hvor vi har løbende telefonisk kontakt med dem. Det er passende tid, mener vi, for ofrene skal også være klar til at gå ind i en samtale med en psykolog omkring hændelsen. Når senhenvenderne tager skridtet og kontakter os, så skal vi også være klar til at tage imod dem indenfor to-tre uger, forklarer Annemette Lykkebo.

I skrivende stund har centret én psykolog tilknyttet, men snart vil der være to. Dertil får psykologerne også en sekretær, så de kan fokusere deres tid på behandlingerne.

Annonce

Antal henvendelser til centre for voldtægtsofre

Sygehus Lillebælt - akutte / senofre / i alt

  • 2013: 67 / 0 / 67
  • 2014: 66 / 14 / 80
  • 2015: 67 / 25 / 92
  • 2016: 65 / 48 / 113
  • 2017: 76/ 57 / 133
  • 2018: 103 / 56 / 159

Odense Universitetshospital - akutte / senofre / i alt

  • 2013: 50 / 0 / 50
  • 2014: 61 / 25 / 86
  • 2015: 61 / 44 / 105
  • 2016: 71 / 50 / 121
  • 2017: 85 / 45 / 130
  • 2018: 92 / 46 / 138

Flere henvender sig

De lange ventetider skyldes, at der i de seneste år er kommet flere henvendelser til centrene. I 2018 var antallet af henvendelser til centret på Sygehus Lillebælt steget med 40 procent i forhold til 2016.

- I øjeblikket har vi mere ventetid, end vi bryder os om. Det kan både skyldes underbemanding i sommerferien, og at flere henvender sig med behov for hjælp. Det er godt, at de henvender sig, for det er et tegn på, at vi er synlige nok. Det er en utrolig sårbar gruppe af mennesker, som vi skal gøre alt for at hjælpe, og derfor er det ulykkeligt, at de har haft så lange ventetider. I slutningen af 2017 havde vi op til fire måneders ventetid på senhenvendere. Så råbte vi vagt i gevær og fik midler til at reducere ventetiden til tre uger i det meste af 2018, fortæller Annemette Lykkebo.

Regionens andet center på OUH har i løbet af august haft ventetider på to-fire uger for både akutte og senhenvendere, og de forskellige ventetider mellem centrene er ikke ideel ifølge formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S):

- Der har været meget længere ventetider, men det er sandt, at forskellen mellem Kolding og Odense skuer i øjnene. Nu får sygehusene de her bevillinger og så skal vi holde øje med, at der bliver foretaget nogle justeringer, så ventetiden vil være nogenlunde den samme for jyder og fynboer.

Sygehus Lillebælt tog forskud på bevillingen i 2018 ved hjælp af meraktivitetsafregning på 254.000 kroner, som var nødvendig for at reducere ventetiderne. Med regionens bevilling kan de to centre nu se frem til at have 378.000 kroner til disponering årligt fra 2019-2021.

Centre for voldtægtsofre

I Danmark er der ni centre for voldtægtsofre, og de er fordelt på sygehuse i byerne:

Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding, Odense, Nykøbing Falster, Holbæk, Hillerød og København.

Indtil 2014 var det kun muligt at få behandling på centrene, hvis voldtægten var sket for mindre end en måned siden.

Reglen blev fjernet og senhenvendere kan nu søge om psykologbehandlinger til overgreb, der er hændt for mere end tre måneder siden - uden et øvre loft.

Flere benytter sig i dag af centrene, og det har medført lange ventetider. Tidligere helt op til 14 måneder i Aarhus og syv måneder på Rigshospitalet.

Da sygehusene gjorde politikerne opmærksomme på problemet, blev der i finansloven 2018 afsat knap 18 millioner kroner til centrene, og de bliver bevilget af regionerne i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce