Annonce
Varde

Volleyklub kritiserer Varde-klubbers førsteret til elitepenge

Amerikanske Chris van Vuuren (tv) og canadiske Jarvis Karchewski (th) blev hentet til klubben for et par år siden. I midten ses formand Carsten Madsen. Arkivfoto: Rene Hollmann

Varde IF og Varde Badminton Klub er blevet lovet penge fra eliteidrætspuljen i tre år. Men volleyklubben i Nordenskov forstår ikke, hvorfor Varde-klubberne ikke får penge på lige vilkår med andre.

Nordenskov: Eliteidrætspuljen ændrer karakter, så puljen ikke længere kan gives til samme projekt år efter år. Fremover kan et projekt maksimalt få penge i tre år.

I den forbindelse er der lavet en overgangsordning for Varde IF og Varde Badminton Klub, fordi de siden henholdsvis 2006 og 2014 har fået støtte hvert år. Og den form for førsteret til elitemidlerne, forstår Carsten Madsen, formand for Nordenskov UIF, ikke.

Nordenskov UIF har nemlig et volleyhold i 1. division, der har en mulighed for at komme op i VolleyLigaen, altså det højeste niveau for volley i Danmark.

- Det er ikke klubberne, vi har noget imod, det er mere håndteringen af uddelingen af midlerne. I tre år dræner de kassen, siger Carsten Madsen.

Lisbet Rosendahl (V) synes, det er en forkert udlægning. Hun påpeger, at de to klubber får færre midler de næste år, og dermed kan andre klubber byde ind med deres projekter.

- Jeg er sikker på, at volley nok skal blive tilgodeset. Det blev bare ikke i denne omgang, siger hun.

Hun erkender, at politikerne ikke behøvede at lave en overgangsordning.

- Ja, men den politiske prioritering er sådan her, siger hun.

Annonce

Overgangsordningen

Over de næste tre år er Varde IF og Varde Badminton Klub blevet lovet støtte, men det er en støtte, der bliver nedtrappet.I 2017 får Varde IF 150.000 kroner, og Varde Badminton får 75.000 kroner.

I 2018 får Varde IF 75.000 kroner, og Varde Badminton får 49.500 kroner.

I 2019 får Varde IF 49.500 kroner, og Varde Badminton får 24.750 kroner.

Herefter kan de to klubber igen søge penge - men kun til nye projekter.

For meget i Varde

Carsten Madsen synes, det er tankevækkende, at de to er klubber med hjemsted i Varde, der er garanteret støtte i tre år.

- Jeg synes, de er snæversynede og ikke ser ud over Vardes byskilt, siger han.

- Det er rigtigt, at der står Varde foran de to klubber, men de har jo spillere fra hele kommunen, svarer Lisbet Rosendahl.

Penge gør en forskel

Nordenskov UIF fik 40.000 kroner fra eliteidrætspuljen i 2016, og de har gjort en forskel, fortæller Carsten Madsen. Klubben har hentet udenlandske spillere, og der er satset mere på talentudvikling.

Et nyt beløb skulle bruges til en god træner, der kunne hjælpe holdet en tak op, der vil bringe det op i VolleyLigaen, fortæller han. Det opgiver klubben ikke og vil derfor nu intensivere arbejdet på at få private sponsorer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce