Annonce
Vejen

Volvo-ejer opdigtede røveriet af bilen

Det var en Volvo magen til denne, som en 74-årig mand meldte røvet. Arkivfoto
En 74-årig mand fra Vejen fortalte en røverhistorie til politiet, om at han var blevet truet til at overlade sin Volvo til en svensktalende blaffer. Bilen blev fundet i Tyskland, før røveriet fandt sted.

Vejen: Det opsigtsvækkende røveri i Vejen af en brunmetallic Volvo XC60, årgang 2014, mandag den 15. juli, har vist sig at være det pure opspind. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at bilens ejer har erkendt at have indgivet en falsk anmeldelse.

Bilens ejer, som er en 74-årig mand, der er bosiddende i Vejen, havde til politiet fortalt, at røveriet havde fundet sted mandag den 15. juli klokken cirka 10.20 nær Coops tidligere lager ved krydset, Koldingvej/Arnfredsvej i Vejen.

Her havde han efter eget udsagn taget en blaffer op. Men da han bad blafferen tage sikkerhedsselen på, trak gerningsmanden i stedet en kniv og truede ham til at forlade køretøjet, hvorefter gerningsmand og Volvo forsvandt i østlig retning.

Men faktisk blev bilen fundet et par dage, inden røveriet fandt sted. Da havde den stået på en parkeringsplads syd for Flensborg og længe nok til, at tysk politi til sidst rettede henvendelse til politiet i Danmark.

Det fortæller politikommissær Henning Marcussen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Efter henvendelsen fra tysk politi begyndte vi at kæde det hele sammen. Vi har haft den ældre mand til afhøring, hvor han erkendte, at han havde kørt bilen derned.

Annonce

Biltjek

På internettet kan man ved opslag på en offentlig tilgængelig hjemmeside, tjekbil.dk, se, at Volvoen er efterlyst, og at der er registreret pant i bilen.

Her kan man læse: ”Den 04-07-2018 er der registreret en pant på 160.755 DKK i denne bil. Sørg for at sælger får slettet denne pant, inden du køber bilen.”

Mulig retssag

Politiet har efterfølgende sigtet den 74-årige mand for falsk anmeldelse. Bilejeren risikerer derfor at blive stillet for en dommer.

Her vil han i givet fald så få lejlighed til igen at fortælle sin røverhistorie, nemlig, at røveriet fandt sted mandag den 15. juli klokken cirka 10.20 nær Coops tidligere lager ved krydset, Koldingvej/Arnfredsvej.

Bilens ejer nåede også at notere sig et signalement af blafferen, der har et skandinavisk udseende - en mand i alderen 20-25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning. Han havde kort brunt hår og havde en mørkfarvet tatovering på venstre side af halsen. Han var iført en grå hættetrøje og blå cowboybukser, og havde en grøn rygsæk. Kniven, som han brugte, var en dolk med sort skæfte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce