Annonce
Erhverv

Volvo tilbagekalder en halv million biler: 6500 i Danmark

Arnd Wiegmann/Reuters
Efter tilfælde af brand i motorrum tilbagekalder Volvo 503.000 biler globalt. 6500 af dem er danske.

Volvo tilbagekalder 6500 biler i Danmark, efter at der i udlandet har været tilfælde, hvor der er opstået brand ved motoren.

Det bekræfter Jan Larsen, PR Manager i Volvo Cars Denmark.

- Det er det, vi kalder en "præventiv recall", fordi sikkerhed er væsentlig hos Volvo. Der er konstateret enkelte tilfælde globalt, hvor der er opstået en mindre brand i motorrummet, siger han.

Skat vil i den kommende tid sende breve til Volvo-ejere med toliters fircylindret dieselmotorer produceret mellem 2014 og 2019 med oplysninger om sagen.

Her fremgår det, at bilejerne skal kontakte en lokal Volvo-forhandler og aftale tid til eftersyn og softwareopdatering.

- Der kommer til at ske en lille ombygning af bilen, og så kommer der en softwareopdatering, og det skal bilejerne selvfølgelig ikke betale for. Så er alt godt og trygt igen.

- Nogle af bilejerne modtog allerede brevet i går (fredag, red.). De øvrige modtager snarest. Hvornår det præcist bliver, er afhængigt af PostNord, siger Jan Larsen.

Det er Skat, som sender brevene, da det er ulovligt for Volvo at ligge inde med oplysninger om, hvem der ejer bilerne.

Der er ifølge Jan Larsen ingen grund til bekymring hos de mange tusinde danske Volvo-ejere, som måtte køre i de pågældende biler.

- Men som med alt andet er det sådan, at opdager man en mislugt fra motorrummet, skal man stoppe bilen og kontakte Volvo-assistance, siger Jan Larsen.

På verdensplan er det i omegnen af 503.000 biler, som Volvo tilbagekalder på grund af den mulige motorfejl, oplyser han.

Volvo blev opmærksom på fejlen i begyndelsen af juli.

/ritzau/

Annonce
Brendan McDermid/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce