Annonce
Udland

Von Weizsäckers drabsmand er akut psykisk syg

Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge, blev stukket i halsen af mentalt syg mand.

I Berlin er en mand, som tidligere på ugen knivdræbte en søn af Tysklands tidligere forbundspræsident Richard von Weizsäcker, blevet bragt til et psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden har henvist til "akut psykisk sygdom".

Myndighederne fortsætter samtidig en efterforskning af drabet, som skete sent tirsdag.

Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge, blev stukket i halsen. Det skete, da han netop havde afsluttet en forelæsning om leversygdomme på Schlosspark-hospitalet i bydelen Charlottenburg i det vestlige Berlin.

Fritz von Weizsäcker, der var far til fire, døde på stedet.

Overfaldsmanden, som er 57 år, blev overmandet, men en anden person blandt tilhørerne, som havde forsøgt at lægge sig imellem, da von Weizsäcker pludselig blev angrebet, blev hårdt såret. Det var en 33-årig politimand, som ikke var tjeneste. Han er uden for livsfare, oplyser politiet onsdag.

Den dræbtes far, Richard von Weizsäcker, blev udnævnt til præsident i Vesttyskland i 1984. Han bestred embedet indtil 1994. På det tidspunkt var Øst- og Vesttyskland genforenet.

Inden han tiltrådte den hovedsageligt ceremonielle post, var han i tre år borgmester i Berlin. Han døde i 2015, og efterlod sig fem børn.

Forbundskansler Angela Merkel har kondoleret familien.

- Dette er et frygteligt slag mod von Weizsäcker familien. Forbundskansleren og forbundsregeringen som helhed kondolerer enken og hele familien, siger en talsmand for Merkel.

Anklagemyndigheden siger, at angrebsmanden havde købt sin kniv i delstaten Rheinland-Pfalz og var kommet til Berlin med toget.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce