Annonce
Billund

Vorbasse Marked kæmper med stakke af ansøgninger og dokumentation

Fra venstre: Karsten Knudsen, Anni Mathiessen og Brian Madsen. De tre håber, at det kan blive mere smidigt for foreninger og byfester at afholde deres arrangementer, så de frivillige kan koncentrere sig om det, de egentlig er til for. Foto: Lise Nørgaard

Vorbasse Markeds arrangører tager sig lige nu til hovedet: Markedet skal dokumentere alt, og kommune og myndigheder i øvrigt virker mere som modspillere end medspillere.

Annonce

Billund Kommune: I 2013 skulle Vorbasse Marked foretage en sikkerheds- og risikovurdering af det samlede marked. Nu skal de sikkerheds- og riskovurdere samtlige arrangementer til markedet - også et Gurli Gris-arrangement for de 4-7-årige. Således skal de svare på, hvilke gæster der forventes til arrangementet, deres alder, hvor mange vagter de skal have stående udenfor, og hvilken adfærd de forventer fra gæsterne.

Markedet skal også dokumentere - ved målinger - hvor meget et markedstelt kan holde til ved blæsevejr, regn og gæster.

- Vi har en ingeniør til at lave beregningerne, men jeg ved ikke, hvem der er i stand til at læse det. For os er det russisk, siger formand for Vorbasse Grundejerforening, Brian Madsen, der konstaterer, at der er kommet flere regler, og at mængden af dokumentation er tiltaget år efter år - for eksempel da der skete et uheld med et telt i Irland, eller da den værst tænkelige ulykke skete ved Roskilde Festival.

- Selvfølgelig skal sikkerheden være i orden, men indimellem virker det som om, at der skal to livremme og to seler til. Vi har en ansat til at tage sig af det hele, men små byfester vil kunne blive kvalt af det her, siger Karsten Knudsen, der i arbejdet med at opføre en ny, simpel markedshal til markedet i år har været udfordret af kommunen.

I 2012 havde vi førstehjælpere, der kunne hjælpe med vand eller en forbinding. I dag har vi et prehospital fra Region Syddanmark. Hvis der sker noget, skal vi kunne håndtere det, og jeg tør slet ikke tænke ti år frem i tiden - der er tale om 2 1/2 dag på et helt år.

Brian Madsen, formand for Vorbasse Grundejerforening
En ny lagerhal har ikke været nem at få tilladelse til. Først da Karsten Knudsen ringede og rykkede, skete der noget. Foto: Lise Nørgaard
Annonce

Det hjælper at blive vred

- Vi indsendte godkendelser i februar, men nu bliver det sådan, at vi kun lige når det. Jeg har rykket for det, og først da kunne det lade sig gøre. I grundejerforeningen har vi et regelsæt for, hvordan vi taler med hinanden, og det irriterer mig, at jeg bliver nødt til at hæve stemmen over for kommunen - og især er det irriterende, at det så hjælper, siger Karsten Knudsen, der synes, det tyder på, at skemaerne er til for, at andre kan holde deres ryg fri - hvis der nu sker noget.

Også årets spiritusbevilling har været en udfordring. Tidligere har Brian Madsen taget sig af den som ejer af Vorbasse Kro, men han har anbefalet den nye ejer af kroen ikke at påtage sig den.

- For hvis der sker noget - for eksempel udskænkning til mindreårige - så kan grundlaget for hele hans forretning være væk resten af året, siger Brian Madsen, der ikke mener, at det er rimeligt, at én person skal stå som ansvarlig for hele markedets spiritusbevilling. Efter en samtale med blandt andre folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har markedet dog nu fået en bevilling.

- Hvordan det er gået til, ved vi ikke, men pludselig var den der, påpeger Karsten Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce