Annonce
Billund

Vorbasse Marked kører videre med plastickrus: - Vi har ikke en løsning til vores store markedsplads endnu

De frivillige rydder op mod 70 tons affald op efter Vorbasse Marked. Formand Brian Madsen så gerne, at markedet blev mere grøn, men løsningerne er der ikke, mener han. Arkivfoto
Vorbasse Marked vil gerne være mere bæredygtig, men har modsat Roskilde og Jelling festivalerne ikke taget skridt til at vaske ølkrus af.

Vorbasse: Roskilde Festival gør det. Jelling Festival gør det. Vorbasse Marked, som snart byder velkommen til op mod 250.000 gæster, gør det ikke. Her vil den kolde fadøl igen blive skænket i plastickrus, der skal i skraldespanden, når den sidste slurk er taget. Modsat Jelling og Roskilde vil ølkrusene ikke blive vasket af, så de kan bruges igen.

Det er dog ikke, fordi man ikke er opmærksom på problemet i Vorbasse.

- Vi har bare ikke fundet en løsning, der passer til en markedsplads som vores, siger formand Brian Madsen.

Annonce

Vorbasse Marked nummer 288

Vorbasse Marked fandt sted for første gang i 1730 og har været en fast tradition lige siden.

.

Hvert år bliver Vorbasse Marked besøgt af 400-500 heste, cirka 650 kræmmere og mere end 200 smådyrshandlende. Der er desuden et kæmpe omrejsende tivoli og musikalsk underholdning.

Antallet af gæster er ukendt, men det anslås, at markedet hvert år har flere end 250.000 gæster.

Dyrt og bøvlet

Han mener, at det nuværende system vil gøre det dyrt og bøvlet med genbrugskrus.

- Hvis Knud møder Peter, og de lige vil op og have en øl sammen, så skulle de give ti kroner for en kop og 60 kroner for en øl og bagefter ned i den anden ende for at få penge tilbage for pantkruset. Vi tror, folk vil droppe det, fordi det både er for dyrt og for bøvlet, siger Brian Madsen.

Han har været på besøg på Jelling Festival, hvor man er gået væk fra at vaske krusene af på selve pladsen og nu får det gjort i Gadbjerg.

- Det vil vi ikke, for hvordan ser CO2-regnskabet ud, hvis man skal ud og køre frem og tilbage med krusene? Så vi har ikke en løsning til vores store markedsplads endnu. Vi kigger stadig, men vi er ikke i mål med det, siger Brian Madsen.

Han har dog lige i år set, at der fås krus i genbrugsplast. Det bliver dog hverken i år eller næste år, man får sin øl i dem på Vorbasse Marked. Man har allerede bestilt krus til to år.

Sortering

Men snakken om bæredygtighed og klimaudfordringer smitter også af i Vorbasse, hvor man hvert år kører et affaldslæs på 60-70 tons væk. Pap bliver sorteret for sig. Glasflasker og dåser bliver sorteret, og en del bliver kørt på forbrændingen.

- Vi sorterer efter bedste evne, men det kan vi blive meget bedre til. Vi kan ikke selv opfinde de her løsninger, men der er så meget fokus på det, at jeg tror, der vil komme nogle løsninger, som også passer til os i Vorbasse, siger Brian Madsen.

250.000 gæster giver masser af affald. Vorbasse Marked er dog ikke hoppet med på genbrugsbølgen med at vaske krus af. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce