Annonce
Billund

Vorbasse Rideklub er berørt af manglende marked og laver selv mini-marked

Elever fra Vorbasse Rideklub til Vorbasse Marked i 2013. Arkivfoto
Vorbasse Rideklub er én af de foreninger, der lægger et stort arbejde i Vorbasse Marked. I år må de tænke i alternativer til at skaffe de penge, der plejer at rulle ind. Derfor holder de blandt andet mini-marked.
Annonce

Vorbasse: Vorbasse Rideklub er én af de lokale foreninger, der i år bliver berørt af, at Vorbasse Marked er blevet aflyst på grund af corona.

- Vi er dybt afhængige af Vorbasse Marked. Normalt får vi 50.000 kroner ind via markedet blandt andet ved trækture med vores ponyer og med bemanding til øltelt og pub, siger formand for klubben Grith Hjelmager, men i år bliver det bare ikke til noget.

- Derfor har vi besluttet at lave vores eget lille marked med nogle boder udefra og også vores egne boder med brugt rideudstyr og diverse andre ting, fortæller Grith Hjelmager.

Bestyrelsen har dog besluttet ikke at åbne op for private stande, fordi de så er bange for, at der ikke vil blive solgt lige så meget brugt rideudstyr - penge, der efterfølgende skal gå til klubbens aktiviteter.

Brugt rideudstyr

Har man brugt rideudstyr liggende, tager Vorbasse Rideskole gerne imod - så vil de prøve at sælge det til deres minimarked til fordel for klubben den 15. juli fra 10 til 15, hvor der også vil være hestevognskørsel. Alle er velkomne til markedet.

- Vi håber på lidt indtjening, men har ikke sat nogle forventninger på, siger Grith Hjelmager, der på dagen, den 15. juli mellem 10 og 15, også byder på en hestevognskøretur - og det er ikke kun til rideskolens medlemmer, men til alle interesserede.

Den manglende indtægt fra Vorbasse Marked betyder, at de vil komme til at kigge på priserne på både lån, part af hest, opstaldning og undervisning.

Annonce

Nødsaget til at kigge på priser

- Under nedlukningen har vi været så heldige, at vores medlemmer har fortsat med at betale for undervisning, selvom de ikke fik nogen undervisning, men vi bliver alligevel nødt til at kigge på priserne, siger Grith Hjelmager, der dog priser sig lykkelig for, at coronaen ikke tvinger rideskolen i at skulle af med heste.

Som tak for medlemmernes støtte under coronanedlukningen holder rideklubben ridelejr for børn og unge den 13. og 14. juli. Den kommer til at inkludere blandt andet kæphest- og striglekonkurrence og forskellige quiz.

- Vi kommer også til at lave opvisning for forældrene, når de henter dem om tirsdagen, siger Grith Hjelmager.

Det er første gang, de holder en ridelejr i sommerferien, men nok ikke sidste gang - men næste gang bliver det nok en april- eller påskelejr, men det er ikke vedtaget endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Danmark For abonnenter

Kemikalie smadrede ansattes lunger: Nu har medarbejder fået nyt anfald på skandaleramt Varde-fabrik

Annonce