Annonce
Læserbrev

Vores Vadehav

Læserbrev: Det er i den grad vigtigt for os, at alle børn i Tønder Kommune kender til vores stedbundne kvaliteter.

Derfor glæder vi os i Venstre over, at der netop er indgået budgetforlig, hvor skoleprojektet “Jeg bor ved Vadehavet” har undgået den sparekniv, som børn- og skoleudvalget havde set sig nødsaget til at finde frem.

Forløbet indeholder læring og oplevelser med kommunens engagerede natur- og kulturformidlere. Det er eleverne væk fra klasselokalet og ud i naturen fx på Bunkerture, rejefangst og ture på Vaden. Ligesom det er hænderne direkte i kulturhistorien, når eleverne fx maler mel på Højer Mølle og dekorerer fliser på museet i Tønder.

Vi er blevet enige med de øvrige forligsparter om at udvide dette gode forløb, så det også omfatter elever fra de private skoler. Det giver nemlig god mening, at man kender til vores natur- og kulturhistorie, uanset om man går i folkeskolen eller på en privatskole.

Vi tror på, at det er af stor betydning, at alle vore egne yngste borgere forhåbentligt på sigt bliver gode ambassadører for vores kommune, så de kan være med til at påvirke vores bosætning positivt .

Venstre viser med prioriteringen ligeledes, at vi anser læring som en mangfoldig størrelse, hvor kendskabet til egen natur og lokalområde kan bidrage til påskønnelse og trivsel, hvilket ubetinget bør komme alle kommunens børn til gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce