Annonce
Billund

Voxpop blandt gymnasieelever: Hvad vil få dig til at flytte tilbage til Billund Kommune?

Louise Elkjær-Larsen, 19 år: - Fordelen ved Grindsted er, at her er så stille og roligt. Det er meget hyggeligt. Man savner dog lidt, at man er lidt tættere på alt. Et sted, der giver flere muligheder for fællesskaber. Jeg har altid gået til dans, men når muligheden ikke byder sig i Grindsted, skal jeg helt til Vejle for at dyrke det. Derudover er mulighederne for videregående uddannelser her ikke store, så det skal man også til storbyen efter. - Vi mangler sportsmuligheder. Når jeg er færdiguddannet, kunne jeg godt se mig selv flytte tilbage til en lille by på landet. Lidt ligesom her i Grindsted. Det kræver dog flere alternativer til fritidsinteresser, hvor man samtidig kan være social. Sportsmuligheder er en mangel.

I 2018 fraflyttede 1360 mennesker Billund kommune.

Omtrent en tredjedel af fraflytterne var unge mellem 18 og 22 år, der rykker videre med blikket rettet mod videreuddannelse.

Redaktionen har spurgt unge på Grindsted Gymnasium, der har i sinde at gøre det samme, om de har tænkt sig at vende tilbage?

Og hvad skal der til for, at de slår rødder samme sted, som de tog deres første skridt?

Annonce
Mads Søgaard Kristensen, 18 år: - Jeg synes, her er rigtig godt i Grindsted. Et hyggeligt lokalsamfund. Især Magion, som vi fik for nogle år tilbage, har meget at byde på for unge. Grindsted er en fin lille by, og jeg har egentligt ikke noget at klage over. I mine øjne mangler her ikke noget. - Grindsted har alt, hvad der skal til for, at jeg vil flytte tilbage. Jeg er ikke som sådan et storbymenneske, så jeg tager kun til Aarhus for at studere. Jeg har familie her, jeg kender byen, der hverken er for stor eller for lille, så jeg regner stærkt med at flytte tilbage til Grindsted.
Signe Christensen, 19 år: - Jeg synes, her er mange gode muligheder. Der er lige åbnet en ny cafe nede i byen, hvor jeg ofte mødes med mine veninder. Det er fedt, at man kender alle her i Grindsted. Der er dog bare det problem, at der er lang transporttid til nogle fritidsinteresser. Jeg har gået til gymnastik på et DGI-hold, men 50 minutters kørsel hver vej var for meget. - Jeg er bange for, at gymnasiet bliver lukningstruet. Tanken om at flytte tilbage hertil når jeg er færdiguddannet, skræmmer mig egentligt ikke. Jeg kan godt lide at bo i en mindre by. Det eneste, der kunne ændre det, er den frygt og den bekymring om, at gymnasiale uddannelsesmuligheder kan blive mindre.
Troels Rix Jørgensen, 19 år: - Der er rig mulighed for at gå til aktiviteter, men der kan alligevel godt være lidt dødt i Grindsted, og det kan føles som om, at alle går i seng kl. 22 i hverdagen - det hele slukker bare der. Der kan også mangle mulighed for at komme rundt, og jeg er selv ude fra landet. At komme ind til byen efter klokken 16 - det sker ikke, hvis ikke man har en bil eller vil cykle de der 15 km. - Jeg har lidt en idé om, at jeg måske gerne vil gå på universitetet, og jeg synes, at Aarhus virker som en meget spændende by. Jeg har også snakket med mine venner om, at det kunne være en mulighed at flytte sammen. Der er mere liv og spænding. Jeg kunne overveje at flytte tilbage, hvis mine børn kan få en uddannelse - både i form af en god folkeskole og gymnasie eller erhvervsuddannelse. Grindsted er jo egentlig en meget fin by.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce