Annonce
Varde

Vrøgum-knægten Mathias Rosenørn scorer 20.000 kroner til Boldklubben Vestkysten

Mathias Rosenørn spillede sine unge år i Boldklubben Vestkysten i Oksbøl. PR-foto

Vrøgum: Den 26-årige Mathias Rosenørn fra Vrøgum debuterede onsdag 25. september for Esbjerg fB, da han vogtede målet i udekampen i Sydbank Pokalen mod Marienlyst.

EfB vandt kampen med 5-2; Mathias Rosenørn i målet kunne dog intet stille op ved modstandernes to scoringer, der blev sat ind på henholdsvis straffe- og frispark.

Rosenørn, der spillede sine unge år i Boldklubben Vestkysten i Oksbøl, skiftede til EfB som niårig. Han har været i EfB ad to omgange og vendte i sommer tilbage til klubben efter sæsoner i Brabrand IF og Thisted FC.

Debuten for EfB betyder, at Boldklubben Vestkysten søndag 1. december modtager en check på 20.000 kroner, da klubben er en af de i alt 56 samarbejdsklubber i fodboldsammenslutningen Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Pengene bliver overrakt vestkyst-klubben i forbindelse med Superliga-kampen mod AGF på Blue Water Arena første søndag i advent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce