x
Annonce
Nordtyskland

Vrede landmænd tømmer butikker for konkurrents varer

Cirka 20 landmænd gik i dag ind hos Real-kædens forretning i Rendsburg og tømte hylderne. Foto: Jan-Hendrik Frank.
I protest mod supermarkeders prispolitik har andelsmejerier syd for grænsen indstillet leverancerne til indkøbskæde. Nu tømmer landmænd systematisk supermarkedernes hylder for de mælkeprodukter, en konkurrent fortsat leverer.

RENDSBURG: Landmændenes protester når nu helt frem til detailhandlen. Protestbevægelsen Land Schaft Verbindung – landet skaber forbindelse – gennemførte tirsdag en protestaktion i supermarkedet Real i Rendsburg. Protesten blev gennemført på opfordring fra Thomas Andresen, der er talsmand for bondeprotesterne og selv driver et landbrug ved Lindewitt mellem Flensborg og Husum.

Baggrunden for aktionen er, at andelsmejerierne under Deutsches Milchkontor er røget ud i en priskrig med indkøbskæden Retail Trade Group. Real tilhører denne kæde sammen med blandt andre Netto-butikkerne syd for grænsen.

Annonce
Tomme reoler sender et virksomt signal om, at detailhandlen ikke er villig til at betale mere for levnedsmidler, selv om politikere og forbrugere kræver stadig mere af landmændene.

Siem Sievers, mælkeproducent.

Tomme reoler

Ingen af kæderne er villige til at betale de højere priser, som andelsmejerierne ønsker af hensyn til landmændene. Derfor skrider de vrede landmænd nu til handling og opkøber alle varer fra den konkurrerende mejerivirksomhed Milram i de forskellige supermarkeder, efter Deutsches Milchkontor har indstillet sine leverancer.

- Tomme reoler sender et virksomt signal om, at detailhandlen ikke er villig til at betale mere for levnedsmidler, selv om politikere og forbrugere kræver stadig mere af landmændene i form af dyrevelfærd, klimavenlighed og miljøbeskyttelse, forklarer Siem Sievers, der er mælkeproducent ved Prinzenmoor vest for Rendsburg.

Han var blandt cirka 20 landmænd, der tirsdag eftermiddag tømte supermarkedet i Rendsburg. I alt 600 euro brugte aktivisterne på indkøb af mælkeprodukter. Allerede lørdag fandt en tilsvarende aktion sted hos Real i Slesvig. Her spenderede deltagerne omkring 800 euro på at købe alle varer af mærket Milram.

- Andelsmejerierne fremsatte et forslag, der ville have givet os højere priser. Det afviste Real, hvorefter Deutsches Milchkontor indstillede leverancerne. Og så blev vi enige om at sende et signal ved ganske enkelt at tømme Reals hylder for varer fra Milram, siger talsmand Thomas Andresen fra Land schafft Verbindung til radio- og tvstationen NDR.

På det sociale medie Whatsapp roser mange aktionerne. En af dem er Marc Kiesbye, der selv er mælkeproducent i Slesvig-Flensborg Amt.

- Vi skal alle tage kontakt med vores mejerier og fortælle, hvad vores minimumspriser er for at støtte Deutsches Milchkontor . På et eller andet tidspunkt har supermarkederne ikke flere mælkeprodukter, og så bliver de nødt til at reagere, skriver han.

Bliver foræret væk

Tiden vil vise, om aktionen har succes. Men foreløbig tjener den et godt formål. Maden bliver nemlig foræret til mennesker i social nød.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

Det er ikke den ordentlige måde at gøre det på

Det er i modgang, man for alvor bekender kulør. Det gælder også i forretningslivet. Bestseller er en mastodont af en virksomhed, på mange måder et erhvervseventyr. Et fyrtårn for en generation af iværksættere. Derfor er det så meget desto mere forstemmende at se, hvordan virksomheden opfører sig. Coronakrisen rammer brutalt både store og små virksomheder. Enhver ansvarlig ledelse er nødt til at agere, og selvfølgelig skal der kigges på alle udgifter, når indtægtsgrundlaget pludseligt ændrer sig radikalt. Dansk erhvervsliv har vist sig fra en fornem side. Det gælder ikke mindst i form af en trepartsaftale, hvor alle tager ansvar og efter bedste evne – og støtte – forsøger at fastholde så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er vigtigt for os alle og for vores evne til hurtigt at komme videre på den anden side. Bestseller fyrede alligevel 750 mand. Trepartsaftalen har ikke kunnet hjælpe alle og afværge alle nødvendige foranstaltninger. Fair nok. Det var dog en kende overraskende, at en så velkonsolideret virksomhed som Bestseller trak fyringskortet, da samfundet appellerede om sammenhold. Nu har Bestseller meddelt en række udlejere i landet, at man ikke betaler husleje indtil videre. Det er en uanstændig fremgangsmåde. Det kan ikke siges anderledes. Er situationen, at Bestseller ikke kan betale husleje lige nu, må man melde det ud. Så er situationen selvfølgelig en anden. Men er virkeligheden – og sådan ser det altså ud – at Bestseller udnytter sin størrelse og styrke til at tryne udlejere over hele landet, er der kun et godt råd: Gør den beslutning om. Bestseller er ikke alene. Jysk, Synoptik og Lagkagehuset dikterer også, at man vil have ændrede huslejevilkår. Brede skuldre forpligter. Brede skuldre giver ikke lov til at true sig til sin vilje. Brede skuldre forpligter til at beskytte dem, der har brug for det. En række udlejere, i Esbjerg og Kolding og mange andre steder, gør sådan. Går i dialog med lejere. Udskyder husleje. Dialog er nøgleordet. Man dikterer ikke. Coop og Salling Group har vist et forbilledligt samfundssind. Sørger for at betale regninger hurtigere end man kontraktuelt behøver. Det er ikke en lille ting – det er forbilledlig førstehjælp. Fordi man kan, skal man ikke nødvendigvis. Men man bør. Der er brug for det lige nu.

Esbjerg

Skoleleder blev kaldt til møde efter populær corona-opsang: Byrådsmedlemmer kritiserer forvaltning for at undertrykke ansatte

Annonce