Annonce
Udland

Vrede libanesere kræver regeringens afgang

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Korruption og afgifter får vreden til at bryde ud i lys lue. Premierminister kræver reformer vedtaget straks.

Titusinder af mennesker demonstrerer for anden dag i træk flere steder i Libanon.

Demonstranterne brænder dæk og blokerer veje, mens de råber slagord med krav om regeringens afgang.

Demonstrationerne er de største i Libanon i årevis. Vreden har ulmet i landet, siden regeringen i juli vedtog en finanslov fuld af besparelser, der skal være med til at nedbringe underskuddet på statsbudgettet.

Det var foreslåede afgifter - blandt andet på opkald via den populære tjeneste WhatsApp - og en tårnhøj inflation, der fik vreden til at bryde ud i lys lue.

Mange libanesere mener desuden, at korrupte politikere selv har været med til at plyndre statskassen.

- Vi er gået ud i gaderne, fordi vi ikke længere kan holde denne situation ud. Dette regime er bundkorrupt, siger en af demonstranterne, den 51-årige Fadi Issa.

- De er alle tyveknægte. De sidder i regeringen for at fylde lommerne, ikke for at tjene landet, siger han.

Folk fra landets religiøse grupper, unge og gamle, er repræsenteret i gaderne under de demonstrationer, der for alvor brød ud torsdag.

Fredag eftermiddag er demonstranter strømmet gennem såvel landsbyer som byer i alle dele af landet og ikke mindst i hovedstaden Beirut.

Hverken muslimske eller kristne politiske ledere er undsluppet kritik fra de titusinder af demonstranter.

For nylig har økonomer, investorer og kreditvurderingsinstitutterne advaret om, at Libanons økonomi er på randen af kollaps.

Premierminister Saad al-Hariri har givet regeringen en frist på tre dage til at gennemføre en række reformer, som ifølge ham er blevet blokeret af dele af regeringen.

Han tilføjer, at Libanon i disse dage oplever "hidtil usete, vanskelige tider", og siger, at hvis reformer ikke gennemføres, er en anden tilgang nødvendig. Men han nævner ikke hvilken tilgang.

Det lille mellemøstlige land har en statsgæld på 86 milliarder dollar, hvilket svarer til mere end 150 procent af dets bnp, viser tal fra det libanesiske finansministerium.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce