Annonce
Varde

Vredt byråd vil råbe sin mastemodstand til Christiansborg

Der er allerede højspændingsmaster i Næsbjerg, og de skal først ned i 2023. Når kommunen får nye master, så vil kommunen have klokkeklar tilsagn om, at de eksisterende master forsvinder fra byen. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Byrådspolitikere i Varde Kommune er vrede over, at der skal højspændingsmaster op tæt på mennesker. Det kan ikke være rigtigt, at en frø tæller mere end folk, lyder holdningen.

Varde kommune: Varde Kommune nøjes ikke med at lave et høringssvar til Energinet vedrørende de højspændingsmaster, der skal sættes op i Varde Kommune. Der skal også laves et læserbrev med et budskab om, at mennesker "bør sidestilles med beskyttet natur", og dette læserbrev skal også sendes til Energinet, ministeren og alle ordførere på Christiansborg.

Det besluttede byrådet tirsdag aften.

Det var Line Berner (V) og Ingvard Ladefoged (S) fra Næsbjerg, der stillede forslaget om et læserbrev. Særligt i Næsbjerg er der en kæmpe frustration over de kommende master, der sættes op tæt på byen.

- Der er en befolkning, der bliver kørt over, sagde Line Berner.

En analyse fra Energinet har vist, at lange, nedgravede strækninger "vil medføre betydelige risici og potentielt kompromittere Danmarks forsyningssikkerhed". Kun 15 procent af strækningen bliver derfor kabellagt.

Annonce

Kommunens høringssvar

I kommunens høringssvar vedrørende den kommende højspændingsmotorvej gennem kommunen er der tre ønsker:

  • at kabelstrækningen ved Sig udvides mod nord med cirka én kilometer af hensyn til væsentlige bymæssige interesser.
  • at der kabellægges i tracéen rundt om Næsbjerg, alternativt at linjeføringen ved Næsbjerg flyttes mod vest for at sikre de bymæssige interesser og byens udvikling
  • at en tidsplan for nedtagning af de eksisterende 150 kV luftledninger præsenteres som en del af den samlede løsning.

Ubegribelig arrogance

Harmen i byrådet skyldes, at Energinet er med på at udskifte master med kabler omkring åen, ådalen og Karlsgårde på grund af naturinteresser, men politikerne kan ikke se, at der er samme interesse for at grave ned i områder, hvor der bor mennesker.

- I andre tilfælde tages der hensyn til en grøn frø eller et hvidt firben, som én ikke er sikker på at have set, sagde Tina Agergaard Hansen (DF).

Løsgænger Steen Holm Iversen fik igennem, at det læserbrev, der nu skal skrives, også skal sendes til Christiansborg.

- Energinet og staten opfører sig med en helt ubegribelig arrogance, sagde han på byrådsmødet.

Mangler tillid

Det var også tydeligt i debatten, at politikerne mangler tillid til Energinet, der er et statsligt selskab.

Ingvard Ladefoged fortalte, at Næsbjerg havde forsøgt at komme i dialog for at få vished om, hvornår nogle eksisterende el-ledninger i Næsbjerg kan tages ned. Det skulle oprindeligt være i 2017, men er blevet udskudt flere gange. Nu er det planlagt i 2023. Borgmester Erik Buhl (V) stoler dog ikke på det:

- Vi vil have et klokkeklart tilsagn, sagde han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se billederne: Ribe centrum er oversvømmet

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

112

Vandet truer flere steder: Oversvømmelser og store mængder regn giver problemer landet over

Sønderborg

Regn og storm ved mindehøjtidelighed i Bøffelkobbel

Annonce