Annonce
forside

VUC-elever har brug for andet end faglig robusthed

Læserbrev: Når rektor på Tønder Gymnasium taler om robusthed, kan jeg være i tvivl, om hun har forstået ordet "robusthed" i en VUC-elevs øjne.

I min tid på VUC var jeg en del af det studiepolitiske miljø, og vi havde meget andet på programmet end fester og foredrag.

Elever fra VUC er ofte mennesker, der har sociale og psykiske udfordringer eller skal omskoles, disse udfordringer er sidestillet med, at de nu går på en uddannelse for voksne.

Vi har med et flertal at gøre, der har brug for meget andet end faglig robusthed.

Desuden er lærerne på VUC yderst kompetente i deres faglighed.

Kursistrådet fra VUC var for øvrigt repræsenteret, da Tønder Kommune lancerede "Ung i uddannelse". Et projekt der blandt andet skal hjælpe socialt belastede elever gennem en uddannelse.

Elevrådet fra gymnasiet var også inviteret, men mødte ikke op.

At henvise VUC-elever til gymnasiet er ikke løsningen, for når man i forvejen ikke favner de ekskluderede elever, der ofte ender på VUC, hvordan vil man så favne en hel gruppe, der oftest har mere med i bagagen end blot en madpakke?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce