Annonce
Sydjylland

VUC Syd-direktør stopper efter et år i stormvejr

VUC Syd-direktør Asbjørn Nielsen kom fra en efterskole-stilling ved Vejen og vender snart tilbage til efterskoleverdenen, når han som projektleder skal stå for efterskolernes deltagelse i landsstævnet i 2021. Arkivfoto: Jacob Schultz
Asbjørn Nielsen når kun lidt over et år på posten som øverste leder af VUC Syd. Efter ferien begynder han i jobbet som projektleder for efterskolernes arbejde med landsstævnet i 2021. Han afviser, at jobskiftet skyldes, at han er blevet træt af problemerne på VUC Syd.

Asbjørn Nielsen er snart fortid på VUC Syd, hvor han siden maj sidste år har kæmpet for at bringe den skandaleramte skole på fode igen.

Fra 1. august skal han som projektleder i to år stå for at forberede næste DGI's landsstævne i Svendborg i 2021 på Efterskoleforeningens vegne.

49-årige Asbjørn Nielsen har i sin korte tid på uddannelsesinstitutionen stået bag en omfattende oprydning og har blandt andet stået bag flere fyringsrunder, der har slanket skolen i betydelig grad. Samtidig står den over for at flytte hovedsædet fra Haderslev til Aabenraa. Det skyldes, at bygningerne, der har huset det hidtidige hovedsæde i Haderslev, skal sælges på grund af dårlig økonomi.

Den afgående direktør forklarer, at det er med blandede følelser, at han efter godt et år forlader VUC Syd.

- Jeg ville meget gerne være blevet i længere tid, men nu bød denne jobmulighed sig til, siger Asbjørn Nielsen, der har deltaget i landsstævner siden 1994 og har været aktiv i DGI og gymnastikverdenen i mange år.

- Da jeg var til landsstævne landsstævne i Esbjerg for seks år siden, tænkte jeg, at det ville være drømmejobbet at stå for det, fortæller han.

Annonce

Asbjørn Nielsen

Asbjørn Nielsen tiltrådte som direktør på VUC Syd den 1. maj 2018. Han kom fra en stilling som forstander på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Han er uddannet snedker og senere lærer. Har også en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner samt en diplomuddannelse i uddannelse og erhvervsvejledning.

Fra 1. august er han projektleder ved organisationen Efterskolerne

Ikke i mål

Du forlader VUC Syd midt i en oprydningsfase. Hvordan har du det med det?

- Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at det giver udfordringer, men jeg ved, at det midlertidige styre tager fat, siger Asbjørn Nielsen, som påpeger, at skolen er nået langt i processen med de ting, som blev sat i gang tidligere på året.

- Men vi er ikke i mål, og jeg forsøger at løse mest muligt, inden jeg stopper.

Hvad siger du, hvis man tænker, at dit jobskifte også hænger sammen med, at du ikke gider flere problemer på VUC Syd?

- Jeg kan kun sige, at det ikke er derfor. Det er jo ingen hemmelighed, at opgaverne har været nogle andre, end jeg troede, jeg gik ind til. Men jeg er gået ind i det med liv og sjæl hver eneste dag, og jeg flygter på ingen måde fra noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce