Annonce
Sport

Vuelta-strabadser får dansk debutant til at hade sit liv

Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Casper Pedersen oplever store humørsvingninger i sin første grand tour og tæller dagene, til han når Madrid.

Sammen med resten af feltet er cykelrytteren Casper Pedersen tilbage i sadlen efter tirsdagens hviledag i Vuelta a España.

Den 23-årige dansker er nu 17 etaper og 19 dage inde i sin første grand tour. Han har aldrig tidligere kørt et løb, der omfatter mere end ti etaper.

Han klukker lidt over spørgsmålet, om det egentlig er sjovt.

- Det er ikke lutter lagkage, men der er noget prestige i at gennemføre det. Det bliver lidt monotont i længden, og jeg er begyndt at tælle ned, til jeg kommer til Madrid på søndag.

- I momenter er det fedt, men der er også tider, hvor jeg næsten ikke kan overskue at komme igennem det, og hvor jeg hader mit liv ufattelig meget, siger Casper Pedersen.

For manden, der tidligere var en kraftfuld banerytter, er de spanske bjerge og dale ikke just favoritterræn.

Det var da også med en vis spænding i maven, at han ankom til løbets åbningsetape 24. august.

- Jeg var ret usikker på, hvordan min krop ville reagere, når vi kom ud over en uge eller ti dage. Hvordan ville jeg håndtere de mange timer på cyklen. Men det er nu gået meget godt.

- Jeg er ikke mere smadret nu, end jeg var på første hviledag. Jeg er nået til en punkt, hvor jeg bare er stabilt smadret, siger Casper Pedersen.

Han er udtaget som rendyrket hjælperytter for Sunwebs klassementhåb Wilco Kelderman og sprinteren Max Walscheid.

Alligevel har han på det seneste kæmpet hårdt - og forgæves - for at komme i et tidligt udbrud.

- Det er for at prøve mig selv af, og samtidig havde jeg et håb, om at udbruddet fik lov til at køre, så jeg kunne få et forspring på de næste stigninger. Så kunne jeg måske hjælpe Wilco senere i løbet, forklarer han.

- Når jeg gør det, føler jeg mig mere som en del af løbet, og jeg er mere fokuseret. Hvis jeg bare sidder i feltet, er der meget mere tid til at tænke over, hvor ondt jeg har i benene, siger Casper Pedersen.

Når Vueltaen er forbi på søndag, afventer han besked om, om han er blandt landstræner Anders Lunds udvalgte til det danske landshold, som kører landevejs-VM senere på måneden.

Derudover venter sæsonens sidste opgaver for Sunweb, inden han holder vinterferie efter Paris-Tours 13. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce