Annonce
Erhverv

Vuggestue får sur smiley og bøde: - Det er en tanketorsk

På grund af coronapandemien skiftede vuggestuebørn i Lindehuset indgang og garderobe. En kontrolrapport med en sur smiley blev ikke flyttet med, og det har udløst en bøde på 2000 kroner.

Ø. Lindet: Lindehuset, der rummer en børnehave og en vuggestue, har fået en sur smiley og en bøde på 2000 kroner.

- De får bøden, fordi de har hængt en forkert kontrolrapport op, oplyser Tine Lykkeberg, der er sektionsleder i FødevareSydVest, der hører under Fødevarestyrelsen.

I stedet for en kontrolrapport med en sur smiley fra kontrobesøget den 8. december sidste år, hang der ved en garderobe en rapport med en glad smiley fra året før.

Annonce

- Normalt indskærper vi reglerne, hvis det er en førstegangs overtrædelse, men fordi det er en kontrolrapport med et bedre resultat, end den der burde være ophængt, så giver vi en bøde for det.

Hun erkender, at der sikkert bare er tale om en forglemmelse.

- Men vores praksis er at gribe ind over for det, og det gælder, uanset om det er en købmand eller en daginstitution, der ikke lever op til reglerne. Med lige nøjagtig bøden for manglende ophæng differentierer vi ikke. Når vi taler om andre bøder, kan vi differentiere i forhold til virksomheders størrelser.

Hvorfor er det så slemt at glemme at skifte kontrolrapporten i en børnehave?

- Fordi forældrene skal kunne regne med, at det er rapporten fra det seneste kontrolbesøg, der er hængt op, siger Tine Lykkeberg.

Mega ærgerligt

Områdeleder Janni Kruse Olsen er helt med på, at formalia skal holdes og mener, at fødevarekontrollen yder en god service.


Det lyder dumt at sige, at det er en tanketorsk, men det er det. Det hænger sammen med, at vuggestuebørn på grund af coronapandemiens restriktioner har skiftet indgang og garderobe, og så vi ikke har fået flyttet kontrolrapporten med hen i den anden garderobe. Det er mega ærgerligt.

Janni Kruse Olsen


- Det lyder dumt at sige, at det er en tanketorsk, men det er det. Det hænger sammen med, at vuggestuebørn på grund af coronapandemiens restriktioner har skiftet indgang og garderobe, og så har vi ikke fået flyttet kontrolrapporten med hen i den anden garderobe. Det er mega ærgerligt.

Forhistorien er den, at Lindehuset fik en sur smiley og en bøde på 5000 kroner på grund af manglende egenkontrol ved Fødevarekontrollens besøg på stedet i december sidste år.

- Det har vi lært af og gjort meget bedre, og den sure smiley har ingen sundhedsmæssig konsekvens. Bøden betaler vi  med penge fra områdets budget, fortæller Janni Kruse Olsen.

Bøden har ført til, at hun har  sendt en meddelelse rundt til alle institutioner i området samt til kolleger om at være opmærksom på, hvor kontrolrapporterne hænger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce