Annonce
Sport

Wales besejrer Ungarn og sikrer sig EM-billet

Rebecca Naden/Reuters
Ungarn mistede modet, da Wales kom foran med to mål og sikrede sig en plads ved EM-slutrunden.

En sejr var efter alt at dømme nødvendig, hvis Wales eller Ungarn skulle sikre sig en direkte EM-billet til næste sommer. Derfor var alt på spil, da de to hold mødte hinanden tirsdag aften.

Det blev Wales, der hev en sikker sejr i land med 2-0 og dermed er videre fra gruppe E til slutrunden i 2020 som det 20. og sidste hold fra gruppespillet.

Gruppe E's nummer 1, Kroatien, var allerede sikret med 17 point.

Derfor var det Ungarn og Wales, som henholdsvis havde 11 og 12 point inden aftenens kamp, der skulle kæmpe sig til den sidste direkte kvalifikation.

Det var et sublimt samarbejde mellem stjernerne Gareth Bale og Aaron Ramsey, der bragte Wales foran efter 14 minutter. Et skarpt indlæg fra Bale førte til et sikkert mål headet ind af Ramsey.

Kort inde i anden halvleg lavede Ramsey endnu et indlæg om til et mål og bragte Wales foran med 2-0.

Ungarn blev sat ud af kurs efter Wales’ anden scoring og havde ikke mange chancer resten af kampen, hvor Ramsey desuden var tæt på et hattrick.

Ungarerne har stadig et EM-håb, da de kan kvalificere sig via playoffkampe i Nations League i marts. Her skal i alt fire billetter uddeles.

Hverken Wales eller Ungarn kunne bruge et uafgjort resultat. En uafgjort kamp havde nemlig betydet, at billetten til EM var gået videre til Slovakiet, da holdet samtidig slog Aserbajdsjan med 2-0.

Aserbajdsjan har ikke vundet en eneste kvalifikationskamp og ligger dermed i bunden af gruppe E.

Både Aserbajdsjan og Ungarn fra gruppe E er ligesom Danmark blandt værtsnationerne til sommerens EM-slutrunde.

Tirsdag mødte nationer fra gruppe G desuden hinanden. Her var der knap så meget på spil, da slaget var afgjort, og Østrig og Polen var sikret en plads i EM-slutrunden.

Nordmakedoinen vand over Israel med 1-0, mens Polen slog Slovenien med 3-2.

Gruppens bundhold, Letland, mødte Østrig. Det endte med en sejr til Letland på 1-0.

EM i 2020 er den 16. udgave af turneringen, og den vil blive afviklet i 12 forskellige lande fra 12. juni til 12. juli næste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce