Annonce
Danmark

Wammen vil kulegrave Finansministeriets regnemodeller

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Finansministeren er én af dem, der har undret sig over ministeriets regnemodeller, og lægger op til ny kurs.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger i sit første store interview efter regeringsdannelsen op til en kulegravning af ministeriets regnemodeller.

Meldingen kommer efter længere tids debat om modellerne, der beskyldes for at være ensidige og favorisere borgerlig tænkning.

Det skriver Berlingske.

- Det er vigtigt, at vi har en diskussion om, om den store regnemaskine rent faktisk regner rigtigt. Derfor vil jeg sørge for, at modellerne er så tidssvarende, nuancerede og præcise som overhovedet muligt, siger Nicolai Wammen til avisen.

Flere har påpeget, at Finansministeriets modeller tilgodeser effekterne af forslag om lavere skat og lavere ydelser. Samtidig beskyldes de for kun i meget lille grad - eller slet ikke - at regne med positive effekter af investeringer i uddannelse.

Nicolai Wammen siger, at det også har været genstand til undren for ham.

- Gode daginstitutioner og uddannelser betyder selvfølgelig også noget for det store regnestykke. Derfor undrer det mange - inklusive mig selv - at det ikke vejer mere positivt, siger han til Berlingske.

Den nye finansminister tilføjer, at han på flere parametre vil skrue på Finansministeriets måde at arbejde på.

Han vil blandt andet oprette et "værksted" i ministeriet, hvor eksperter og økonomer skal komme med input til ministeriets embedsmænd, når det handler om at udvikle en ny reformpolitik.

Derover bebuder han, at regeringen på den kommende finanslov vil afsætte et "pænt" beløb til at kulegrave ministeriets regnemodeller.

Samtidig bebuder Wammen i en kronik i onsdagens Information, at Danmark har brug for en ny slags økonomiske reformer, og at man ikke bør sænke topskatten eller "blindt øge arbejdsudbuddet".

Han lægger også afstand til efterløn- og dagpengereformen.

Wammen mener, at der er behov for en ny slags såkaldte andengenerationsreformer:

- Nu er opgaven derimod, at vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden i vores samfund, skriver han i Information.

Udmeldingen møder i avisen opbakning fra regeringens støttepartier.

Tidligere finansminister Kristian Jensen mener imidlertid, at Wammen nu lægger afstand til reformer, som har skabt det råderum, han selv bruger af.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce