Annonce
Udland

Wammen vil skærpe EU-regler efter Emiraters exit fra sortliste

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansministeren vil ikke gå ind i diskussion af de to enkeltlande, men han har bedt om skrappere kriterier.

Finansministrene i EU's medlemslande har torsdag besluttet at fjerne De Forenede Arabiske Emirater og Marshalløerne fra en sortliste over skattely.

Det er sket med enstemmighed, og beslutningen møder kritik fra ngo'er og fra den danske regerings parlamentariske grundlag.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at beslutningen er truffet på baggrund af gældende kriterier, som han nu kræver skærpet.

Sortlisterne er en god idé, siger Wammen. Men skal de virke, skal "kriterierne være så skrappe som muligt".

- Det vil den danske regering og jeg som finansminister arbejde stenhårdt for. Det er baggrunden for, at jeg i dag har bedt det finske formandskab om hurtigst muligt at få det sat på dagsorden, så vi kan få set på kriterierne med henblik på at få dem strammet op, siger Wammen.

Han nævner konkret ejerskabsregistre, som vil lette sporingen af transaktioner i skattesager, og tungere sanktioner.

De to lande er fjernet, da de ifølge EU-landene har gennemført reformer, som man havde krævet, og som de havde lovet i 2018.

Mens De Forenede Arabiske Emirater fjernes helt fra listen, flyttes Marshalløerne til en overvågningsliste.

SPØRGSMÅL: Skulle disse lande fortsat have været på listen, nu da du vil skærpe kriterierne?

- Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af enkeltlande. Men helt generelt er det en rigtig god idé, at vi får strammet yderligere op på kriterierne, og det kan meget vel få den effekt, at lande, der ellers ville komme af listen, skulle blive der, siger Nicolai Wammen.

Torsdag er Schweiz og fire andre lande frikendt for deres skattepraksis og erklæret som gode partnere.

EU's skattelylister er et forsøg på at bekæmpe skatteunddragelse og fremme god praksis på skatteområdet. Disse er - ifølge EU-landene - åbenhed og principper baseret på internationale standarder.

- Jeg synes, at listerne er en god idé. For de er med til at sætte spot på de lande, der ikke lever op til kriterierne, og man kan forhåbentlig også presse landene i en bedre retning, siger Nicolai Wammen.

Ngo'en Oxfams rådgiver om EU's skattepolitik kritiserer torsdagens beslutning i en skriftlig udtalelse.

- I dag har EU hvidvasket to af verdens mest skadelige skattely, siger Chiara Putaturo.

Hun appellerer til, at EU gør noget ved kriterierne for, hvornår et land optræder på listen. Så det reelt bliver et effektivt værktøj mod skatteunddragelse.

Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, kritiserer dagens beslutning i Luxembourg.

- Kriterierne er simpelthen for vage. Det kan ikke være rigtigt, at man kan tilbyde nulskatte-aftaler uden at havne på listerne. Det burde være det mest åbenlyse kriterie af dem alle, siger hun.

Hun finder det "uambitiøst, at et land som Panama ikke engang er at finde på listen".

Sortlisten blev etableret i 2017.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce