Annonce
Udland

Warren overhaler Biden i måling fra vigtig delstat

Scott Olson/Ritzau Scanpix
Biden fører stadig i målinger for hele USA. Men meget tyder på, at det kan blive tæt løb mellem ham og Warren.

For første gang har senator Elizabeth Warren skubbet tidligere vicepræsident Joe Biden af førstepladsen i meningsmålingerne i Iowa.

Delstaten er vigtig, fordi det er den første amerikanske delstat, der i februar holder primærvalg for at finde Det Demokratiske Partis præsidentkandidat.

Søndagens måling, der er foretaget for tv-stationen CNN og avisen Des Moines Register, giver Warren 22 procents opbakning mod 20 procent til Biden. På tredjepladsen ligger senator Bernie Sanders med 11 procent.

Ifølge RealClearPolitics.com, som har udregnet et gennemsnit af flere målinger, ville Warren få 23 procent af stemmerne i Iowa mod 20,3 procent til Biden, hvis der var valg i dag.

Men to tredjedele af vælgerne i delstaten siger samtidig, at de muligvis vil ændre mening i løbet af valgkampen op til det vigtige primærvalg.

Hidtil har Joe Biden haft en solid føring blandt de demokratiske kandidater i langt de fleste stater.

Den tidligere vicepræsident har da også stadig et forspring på godt ti procentpoint, når man måler på landsplan. Her står Biden til 30 procent og Warren til knap 20.

Men Warren har gennem de seneste uger langsomt bevæget sig opad i målingerne - mest på bekostning af Bernie Sanders, som på landsplan har 16,6 procent af de demokratiske vælgere bag sig, viser meningsmålingerne.

Både Warren og Sanders appellerer til partiets venstrefløj med adgang til sundhed og uddannelse som hovedtemaerne.

Biden slår på, at han er en mere midtersøgende kandidat med erfaring fra sin tid som præsident Barack Obamas vicepræsident, og at han har den bedste chance for at slå præsident Donald Trump i november 2020.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce