Annonce
Varde

Wauw - bygger vi virkelig for 12 millioner

Efter 21 år med Varde Engroslager på Gellerupvej bygger Vibeke og Kjeld Kristensen nu et nyt domicil ud til Esbjervej. Og interessen for at købe de gamle bygninger er stor. En har budt, mens to andre kigger på bygningerne på Gellerupvej. Foto: Henrik Reintoft

Byggeriet af et nyt og meget synligt Varde Engroslager har allerede givet flere kunder i den gamle forretning på Gellerupvej. Ny kæmpe forretning åbner til januar.

Varde: En tredelt krans hænger ned fra loftet i det, der næste år vil være Varde Engroslagers nye domicil. En krans som tegn på, at det fredag nu var tid for at holde rejsegilde og gøre foreløbig status på byggeriet til godt 12 millioner kroner.

Bag byggeriet står ægteparret Vibeke og Kjeld Kristensen, som i 21 år har drevet og løbende udbygget forretningen på Gellerupvej.

- Jeg har ikke ligget søvnløs. Men selvfølgelig kribler det maven. Wauw - er det virkelig os, der bygger det, siger Vibeke Kristensen, som i dagens anledning har smadret sine briller.

Men hun ser nu godt ud alligevel og kan se tilbage på et næstent fejlfrit forløb. Sådan da.

- Jeg har ikke fået en byggeplan, så jeg ved ikke, hvordan det går, siger hun med et glimt i øjet og kigger hen mod indehaveren af JM Byg A/S Per Ø. Mathiasen.

Hans firma fra Nordenskov har totalentreprisen på byggeret på i alt 1.600 kvadratmeter og har derfor også tegnet det nye domicil.

- Efter af vi endelig fik tilladelserne, er det gået fint, fortæller Per Ø. Mathiasen.

Knap en måned var tilladelserne forsinket i forhold til planlagt. Men han forventer, at Varde Engroslager er klar til som håbet at åbne dørene for kunderne i uge to til januar. Sidste åbningsdag i den gamle butik er den 21. december.

Annonce

Vi er blevet bombarderet med ansøgninger. Men vi skal lige se, hvordan det her fungerer.

Indehaver Vibeke Kristensen, Varde Engroslager
Vibeke Kristensen kan godt få lidt kriblen i maven over, at hun sammen med sin mand bygger nyt for godt 12 millioner kroner. Men søvnløs er hun ikke. Heller ikke over, at hun fredag smadrede sine briller. Foto: Henrik Reintoft

Bombarderet med ansøgninger

Lige nu er de 11 ansatte på lønningslisten i Varde Engroslager. Og mange har på flere måder bemærket, at virksomheden bygger nyt lige ud til den befærdede Esbjergvej og Ribevej.

- Vi er blevet bombarderet med ansøgninger. Men vi skal lige se, hvordan det her fungerer, siger Vibeke Kristensen.

Men at beliggenhed er guld værd, når der er tale om en forretning, kan Kjeld Kristensen skrive under på. Siden de begyndte byggeriet har flere nye kunder fået øjnene op for Varde Engroslager, der i princippet er en stor og meget moderne isenkramforretning.

Det er JM Byg fra Nordenskov, der har totalentreprisen på Varde Engroslagers nye domicil. Fra venstre ses indehaver Per Ø. Mathiasen og bygningskonstruktør Rasmus Jensen, som har tegnet bygningen. Foto: Henrik Reintoft

Ret vildt

En forretning som blandt andre leverandøren Duni fra Malmø nyder godt af. Salgskonsulent med ansvar for storkunder Dan Foss Kragh er fuld af beundring over Vibeke og Kjeld Kristensen og den fremgang, som ægteparret har præsteret.

- Det er faktisk ret vildt, det de omsætter, når man tænker på området. Vi sætter stor pris på Vibeke og Kjeld, deres personlighed og at de er så engagerede, siger Dan Foss Kragh.

Og forventningen er, at omsætningen naturligvis vil stige. Blandt andet ved flere kunder og et større sortiment inden for især brugskunst.

Mange naboer fra Næsbjerg kigger som altid forbi, når Kjeld og Vibeke Kristensen holder gilde. I dag rejsegilde. Her Ruth Hofmann, der lærte ægteparret at kende, da hun var dagplejemor for deres ældste søn Jonas (27). I dag er de naboer. ­- Jeg er fuld af beundring over dem. Det er de samme som før. De står med begge med ben på jorden, siger Ruth Hofmann. Foto: Henrik Reintoft
Dan Foss Kragh (tv.) fra det svenske firma Duni er som så mange andre fuld af beundring over den vækst, som Vibeke og Kjeld Kristensen har præsteret i Varde Engroslager. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Til højre ses autoriseret kloakmester Grete Vind fra Entreprenør Kim Vind i Rousthøje, der har stået for jordarbejdet. Foto: Henrik Reintoft
Her ses Kjeld Kristensen (th.) sammen med bygningskonstruktør Rasmus Jensen fra JM Byg, der har slået stregerne til det nye byggeri. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Foto: Henrik Reintoft
Fra leverandøren Duni i Malmø mødte Dan Foss Kragh og Anette Sommer Poulsen op med især verbale roser. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Foto: Henrik Reintoft
Fredag holdt Varde Engroslager rejsegilde i det nye byggeri. Forventet åbning er i uge to til januar. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce